Arkivet

Jeg har en del plader.

Den slags ender før eller siden med at blive et pladsproblem.

Så henover 2013-17 var jeg travlt optaget af et større reolbyggeri. 

Arkivet er imidlertid andet og mere end bare en pladesamling.

 

Lad mig forsøge at forklare, hvad arkivet er for noget ...

Efterhånden som reolbyggeriet tog form, tog også den tanke form, at min 50 års fødselsdag skulle bruges til at markere det fuldt færdige og opstillede arkiv.

Det lykkedes!

Jeg er ikke den store handyman, så enhver kan tydeligt se, at det hverken er en tømrer eller snedker, der har været igang.

Men netop det, at jeg formåede at fuldende det, trods mine mangelfulde evner på området, gør mig rigtig, rigtig stolt.

For mig er det færdige byggeri et monument over det gamle ord, at "hvor det er vilje, er der vej". I den forstand kan reolbyggeriet også være en opmuntring og inspiration for folk med helt andre interesser: hvis der er noget, man virkelig vil, så kan det også lade sig gøre!

Det kan godt være, at resultatet ikke bliver, som man så det for sig, da man forestillede sig det, men det kan blive til noget, og noget er altid mere end ingenting! 

Således kunne jeg stolt og glad invitere familie og venner til min 50 års fødselsdag ...