"Det er usikkerheden, der betager én. Et tågeslør gør tingene så vidunderlige."

- Oscar Wilde

Ripperologi (fordanskning af ripperology) er en hyppigt brugt betegnelse for optagethed af Jack the Ripper og det såkaldte rædselsefterår (autumn of terror) i 1888, hvor Whitechappel-mordene fandt sted.

Ripperologer (også kaldet ripperister) er et broget og mangesidigt folkefærd. Mange gennemgår de sikre fakta igen og igen i håb om at få øje på et hidtil overset spor, der kan føre til afsløringen af Jack the Rippers sande identitet. Men der er også dem, der foretrækker at lade mysteriet forblive mysterium og derved opretholde den fascinationskraft, som uværgeligt vil gå tabt, hvis en sikker og indiskutabel afsløring indfandt sig.

Dersom jeg vovede at kalde mig ripperolog, ville jeg tilhøre den anden gruppe. Havde der været tale om en række nutidige forbrydelser, ville der naturligvis være alt mulig grund til at afsløre og pågribe gerningsmanden. Men 133 år efter kan man med rimelighed gå ud fra, at ikke blot Jack the Ripper selv (hvem han end var), men også alle, der på nogen måde kunne tænkes at være personligt berørte, f. eks. folk, der kendte ofrene, forlængst er døde og borte.

Af det uopklarede mysterium er der opstået en myte. Intet virkeligt menneske ville kunne leve op til denne myte. En afsløret Jack the Ripper ville uværgeligt blive en mindre Jack the Ripper!

Som mysterium og myte rummer Jack the Ripper en voldsom fascinationskraft. Netop denne er ideelt egnet som motivation og drivkræft til at beskæftige sig med den sen-victorianske epoke, og derved komme på sporet af en mængde andre spændende og interessante emner, som man måske ellers ikke ville have fattet interesse for, ja - måske overhovedet ikke ville have opdaget fandtes.

Jack the Ripper er motoren, der drager os ind i en fantastisk verden med gaslys og hestedrosker, med et delt London, hvor den ene halvdel var præget af luksus og ekstravagance, den anden af ekstrem fattigdom og usle livsvilkår.

I den tætte tåge gemmer sig alverdens utrolige ting. Men ens interesse må først være blevet vant, før man giver sig til at udforske dem. Men det bliver den hos de aller-allerfleste, når de bliver præsenteret for sagsmaterialet vedrørende Whitechappel-mordene!

Men det kræver mere end almindelig interesse og velvilje at matche de super-entusiaster, der befolker ripperologiens verden. De fleste af disse kender samtlige faktualia forfra og bagfra, kan dem i søvne og ville kunne vinde enhver quiz om emnet.

Personligt er jeg slet, slet ikke tilnærmelsesvis oppe i den klasse. Netop derfor renoncerer jeg på betegnelsen ripperolog, som forekommer mig at ville være for pralende, at give udtryk for en viden og kunne jeg ikke besidder. Derfor har jeg valgt at betegne nærværende del af min hjemmeside som “ripperier” og dermed antyde et mere jævnt og uforpligtende niveau.

For dem, der vil mere, findes der en række fremragende hjemmesider og utallige bøger. Så enhver skulle kunne gå til værket i det omfang og den grad, der måtte passe dem.

På nærværende sted vil man finde flere afledninger og associationer end stringent forskning i sagen!

Som det vel fremgår af det sagte, er jeg ikke igang med mit eget opklaringsforsøg. Således har jeg heller ikke lavet nogen nævneværdig selvstændig forskning. Men for at alle kan følge med i, hvad det egentlig drejer sig om, har jeg viet en del undersider til sagens kendsgerninger og de mest udbredte teorier. 

Enhver, der måtte have lyst til at lege detektiv, skulle således kunne finde alt relevant materiale her, og kan herfra fortsætte ud i deres egne spekulationer og overvejelser.

Som nævnt går mine egne tanker i en lidt anden retning.