toner, ord og tanker
Skiffle er en primitiv musikform i grænselandet mellem jazz og folkemusik, ofte fremført på billige og/eller hjemmelavede instrumenter.
Så kort kan det siges!
Da jeg for nogle år siden kastede mig ud i et større projekt vedrørende skiffle, var mit ærinde imidlertid et andet end bare at slå fast, hvad det er for noget.
I det hele taget er mit ærinde altid noget andet end bare at fastslå et eller andet faktuelt. Jeg forsøger at trænge bag om tingene.
Forsøger!
... Efter fattig evne.
For mig udtrykker skiffle en livsglæde og hvor-der-er-vilje-er-der-vej-indstilling til tilværelsen, som ser muligheder, hvor mange kun ville se begrænsninger. Det var denne glade livsånd, jeg forsøgte at trænge dybere ind i.
I jazzens barndom fandtes der en række såkaldte jugbands. Jug er en whiskeydunk. Ved at puste i den kan man lave en dyb, pruttende lyd, der kan gøre det ud for et rytmeinstrument.
Andre forsøgte sig med at sætte et btrompetmundstykke på en haveslange. Udover betegnelsen jug, har også udtrykket spassmbands været i anvendelse.
Ordet skiffle menes dog at have en anden oprindelse, og stamme fra de såkaldte house rent parties, hvor man holdt en fest for at skrabe ind til huslejen. Vist nok betyder skiffle oprindeligt at skrabe sammen eller at samle ind. Ordets oprindelse er imidlertid uklar, og der hersker en del strid derom.
I de tidlige 50´ere var der en fornyet interesse for traditionel jazz. Den såkaldte revival bølge.
Den var begyndt i USA som et forsøg på at få en række af de ældste endnu levende jazzmusikere foreviget på plade inden det var for sent, men blev i Europa og især England inspiration for dannelsen af et stort antal orkestre.
Revivalbølgen var tillige en reaktion imod swingmusikken, som siden sin fremkomst i 30´erne var blevet stadig mere udvandet. Fra en oprindelig vital jazz var den blevet kedelig pop. Især i krigsårene degenererede den kraftigt. De slidte nerver krævede beroligende toner.
Derfor fulgte ved krigens ophør to samtidige opgør med swingmusikken. Dem, der ville tilbage til traditionen, såkaldte traditionalister, og dem, der ville fornye jazzen radikalt, såkaldte modernister.
De mange traditionelt orienterede engelske orkestre blev grobund for en mere folkemusisk orienteret variant, inspireret af de gamle bluessangere, 20´ernes jugbands m.v.
Dette var begyndelsen til Bølgen!
Den enkle, bluesbaserede jazz-folk, der snart blev kendt som skiffle, var så enkel, at den kunne spilles af alle. Unge mennesker, der hidtil kun havde kendt musik som noget, andre lavede opdagede for første gang muligheden for at spille selv. En billig guitar fra en marskandiser og mors vaskebræt var nok. Derfor blev der dannet i hundredevis af skifflegrupper over hele Storbritanien.
Som just påpeget er det hurtigt klaret at forklare, hvad skiffle er. Derimod blev det et omfattende projekt at forklare, hvad jeg tænkte derom.
Det begyndte mere eller mindre tilfældigt. Små videoer med betragtninger om livet i almindelighed og musik i særdeleshed.
Men det førte direkte videre til et planlagt projekt, der gradvis tog form ...
Fantastisk film!
Hvad jeg tænker og mener om "Nowhere Boy"
I forlængelse af omtalen af "Nowhere Boy", hvor der varmes op til skiffleserien.
Fortdsat nedtælling til Skiffle-seren ...
3, 2, 1 og så er det lige før, vi siger "FYR!"
Søsættelse af det store projekt. Som det fremgår, opstod det spontant. Men snart tog det form og blev dermed en platform for mine tanker om tilværelsen.
Videre frem!
Se mere under videoer!