Ejner og Paul

Ang. min roman "Hændelsen" med særlig hensyn til kapitel 12, der omhandler venskabet mellem Paul og Ejner.

Kan også findes: https://www.youtube.com/playlist?list=PL8s5a2Puxl31kFkr8UY4lWLbr6HRtWPVF

“Til Hannah”-seriens gennemgang

I “T.H.” læser vi intermezzo 11, der giver os en række nye perspektiver på kommodescenen.Vi får derved bekræftet meget af det, vi har talt om i det foregående, og finder samtidig ud af en smule nyt.

Først og fremmest får vi samlet og integreret stoffet, opsummeret det hele, og er således godt klædt på til at grave os dybere ned.

Vi går således igang med at læse kapitel 12, hvor vi stifter nærmere bekendskab med Ejner, der rent i forbigående blev nævnt i kapitel 1. Ellers har vi hidtil ikke hørt noget om ham. Men 12 er det store Ejner-kapitel, hvor det viser sig, at han er en uhyre central person i historien, ligesom vi her får trukket Frida-linjen helt tilbage til Pauls allerførste dag på institutionen.

Men da kapitlet udfolder sig i en dobbelt-tid, får vi også en linje ført frem til et år efter Hændelsen, hvor Paul er begyndt at gå i udeskole og om eftermiddagen går til lektielæsning hos Norman (Fridas mand).

Således bliver knuderne strammet yderligere, alt imens vi hører om endnu en smertefuld tabsoplevelse. En af de allerværste. Måske kun overgået af én anden!

Vi fortsætter læsningen af kapitel 12 og således indblikket i Ejner og Pauls komplicerede, dobbeltbundne venskab.

Helt afgørende er det naturligvis, at vi her er kommet tilbage til et væsentligt tidligere tidspunkt, hvor man får noget at vide om begyndelsen af anbringelsen. Her har vi altså så at sige oplægget til alle de senere begivenheder, vi har hørt om.

Samtidig er det på mange måder en hjerteskærende historie om en dyb fortrolighed med farlige undersøiske skær, der utvivlsomt har haft indflydelse på mange senere relationer i Pauls liv. Der kan næppe være tvivl om, at dette venskab har kastet lange skygger!

Tolkningsmæssigt er det knap så voldsomme og dramatiske koldbøtter, vi udsættes for. Men en række detaljer kommer immervæk til at stå i et nyt lys, således at vi får et lidt anderledes perspektiv på det hele.

Dernæst hører vi bl.a. om Ejners to sider - den maskuline og den feminine. Videre om faldgitteret - en vagt kamufleret vagina dentata. Dernæst om revolveren i brændenælderne, Ejners stavevanskeligheder, Pauls udeskole og gåen til lektielæsning, den diffuse tabsfornemmelse, Ejners mavepustere, Pauls ensomme sorg, Vibeke-konflikten og legen i Sverige.

Der er nærmest uanede mængder af stof at dykke ned i her. Vi skal siden tale om noget af det. Foreløbig skal der blot opfordres til opmærksom og eftertænksom læsning/lytning.

Dog bør en enkel detalje fremhæves på dette sted. Bemærk i forbindelse med Vibeke-konflikten, at vi her har endnu et eksempel på en Janus-historie, der får dybtgribende indflydelse på Pauls liv.

Nå, ja - og så kan man jo også sammenligne de afhuggede, med væggen og Janus' forbytningshistorie.

Under den videre læsning hører vi om legen på den svenske ødegård, hvor der findes en brillant konfliktløsning. Noget, der som oftest var sværere i virkeligheden. Men alligevel ... Paul er ikke blot såret, men også forundret over den uvenlige hilsen. Videre om, at Paul måske ikke kan få lov at beholde sin hytte.

Herefter begynder vi at snakke lidt om alle de ting, der gemmer sig i dette - ikke blot lange, men også subtile - kapitel.

Man ved næsten ikke, hvor man skal ende eller begynde!

Vi ser lidt på, hvordan Ejner-historien forholder sig til Hændelsen. Videre om truslen i forbindelse med Vibeke-konfliken, om Fritz (der vist nok er list neurotisk?), om Pauls serie af tabsoplevelser, og den måde dette får en videregående betydning for ham, der billedligt kommer til udtryk i en bevægelse fra det fuldkomne til det deforme menneske.

"Det hele bliver værre og værre," mener Paul, noget han mener gælder ubetinget alt, hele verden.

Pauls tilbøjelighed til at se alt i udvidet betydning, hvor det betyder noget langt udover sit pålydende, betyder, at vi må kalkulere med et mere i forhold til alt, der berettes. Det kan ligne ligegyldigheder og banaliteter, men det er det ikke for Paul.

Videre fortæller jeg om de to lag/aldre, der benyttes i kapitlet. Om at der oprindelig var et tredje, som jeg valgte at skrotte. Det tredje lag handlede om Pauls opfattelse af "Amadeus"-filmen.

Videre om den spæde oprindelse til Frida-historie. Ejner fik et menneske. Paul måtte nøjes med et navn. Bag navnet Lisette skjulte sig en person, Paul havde mange konflikter med. Da de endelig fandt fodslaget, holdt Lisette op. Videre om hvordan Janus er koblet ind på linjen. For hvert kapitel viser der sig stadig flere interaktioner.

Videre diskuterer vi den mulighed, at Ejner er stærkt domineret af sin mor, der måske (?) ikke har givet ham tilstrækkelig plads til at finde ud af, hvem han er. Det kunne være årsagen til hans dreng/pige dobbelthed.

Den videre snak kommer omkring den sælsomme kombination af fortrolighed og rivalisering, der findes mellem Paul og Ejner. Det er på mange måder lidt svært at gennemskue, hvor konstruktiv eller uhensigtsmæssig relationen egentlig er. Der er helt klart nogle gode, givende ting deri. Men tillige en del, som virker knap så heldigt.

Her skal man ikke skæve for meget til den uvenlige hilsen. Den hænger naturligvis sammen med, at Ejner har et frigørelsesbehov, er ved at skabe sig en ny identitet som post-Pilehusunge. Det hænger derfor fint sammen, at han reagerer særlig aggressivt i forhold til den, han har haft et særlig nært forhold til.

For at vurdere relationen rigtigt må vi se på det fra dengang. Umiddelbart forekommer venskabet temmelig ambivalent. Men der kan på den anden side ikke være tvivl om, at de har haft rigtig mange dejlige og sjove stunder sammen. Så hvordan ser bundlinjen ud, når regnskabet skal gøres op?

Apropos regnskab er det værd at betragte Pauls forhold til matematik. Det er tydeligvis ikke hans yndlingsfag. Men ikke desto mindre gælder det senere i livet, at en del af hans perverse iscenesættelse består i at lave beregninger. I lyset af Ejner-historien begynder dette at forekomme endnu mere selvafstraffende, end vi hidtil har haft grund til at formode. Paul, der som 12 årig ikke fik lavet sine lektier, sidder som 21 årig og regner hele natten - netop det, han var i færd med, da han oplevede noget, der gjorde frygtelig ondt.

Videre taler vi lidt om de komplikationer, det skaber mellem Paul og Ejner, da Janus flytter op på deres afdeling. At Paul trods sine forbehold overfor Janus mener, at han bør have en chance, synes Ejner at opleve som en trussel imod sin status. For reelt ER han jo bare en lille, bange dreng. Det er kun ved at spejle sig i Pauls beundring, at han bliver noget mere.

I forhold til Paul er det mest påtrængende spørgsmål vel nok, hvordan alt dette forholder sig til og spejles i Hændelsen. Vi har tidligere talt om, at der klart er associationer til Janus. Men kunne der også være associationer til Ejner? - Og er det korrekt (eller i det mindste delvis korrekt) at tolke Pauls reaktioner under Hændelsen som en handlingslammelse?

Vi har tidligere været omkring, at Hændelsen på det symbolske plan rummer så mange svære og smertefulde ting, at det i grunden ikke er overraskende, hvis Paul har en oplevelse af at blive invaderet af hele batteriet på én gang. Men hvor og hvordan skal man helt præcist placere Ejner i dette?

Hvis vi forstørrer tingene lidt op, synes det at gælde i et herre/slave-forhold, at slaven skal være lydig og underlegen. Slaven må ikke være opsætsig, ikke sætte sig op imod sin herre. Det vil blive straffet. Men i en vis forstand SKAL slaven forbryde sig, nemlig for at give herren et påskud for at eksekvere straffen. Uden dette ville der ingen spænding være. Også i mindre ekstreme relationer kan man finde noget, der ligner denne mekanisme. Især hvor der forekommer rivalisering, selv når dette er, hvad man kunne kalde en "kammeratlig rivaliseren".

Men igen: hvor passer Ejner ind? Kunne man f. eks. trække en parallel mellem Paul-Ejner-Vibeke trekanten og den ditto Paul-Birger-Laila? Ved at forgribe sig på Laila har Birger jo i en vis forstand "stjålet" Pauls pige. Ustraffet gjort lige præcis dét, som Paul uskyldigt blev anklaget for! - Indirekte kan man endog udlægge det sådan, at han sidder og praler med det.

En del af dette udspiller sig i en bil, der kører på en vej. Derved forholder det sig til den hævn, Ejner har truet Paul med. Måske (?) sidder Paul ligefrem (ubevidst!) og venter på, at de skal blive påkørt af en lastbil, som straffer Birger, mens Paul så ryger med i købet som "collateral damage".

- Og alt imens sidder Valborg og fortæller om en slem pige!

Paul får på et tidspunkt en association til sangen "Køb blomster, køb blomster". Heri lyder det på et tidspunkt:

"Ak, det var just ham, som hun ofrede alt.

Den mand, der er skyld i, at hun dengang faldt."

Dertil kommer, at selvom Birger er en slags Janus, er Paul det også selv, og er det paradoksalt nok netop i kraft af Birger. Da Paul som en slags straf sendes ind i rummet med kommoden, bringes han i selskab med en dreng fra en afdeling bestående af yngre børn. Altså helt parallelt til Janus, der efter sin sammenbrudte udeskole sidder i badekarret sammen med Paul.

I forlængelse af dette går vi lidt mere ind på at tale om den omstændighed, at Janus var ophavsmanden til Vibeke-konflikten. Hvordan kan Ejner overhovedet tro på den historie? Han må vel som enhver anden vide, at Janus konstant disker op med den slags. Dertil er Ejner så meget højere statueret end Paul, at det er komplet usandsynligt, at nogen, der har gjort superfangsten Ejner, skulle se efter den kiksede Paul. Men måske berører det her andre planer. På samme måde som Paul ikke troede på forbytningshistorien, men alligevel blev dybt påvirket af den. Slår det simpelthen klik for Ejner? - Slår klik fordi, at hvis det virkelig var sket, ville det for så vidt være et dobbelt svigt: de ville have været ham utro med hinanden.

I forhold til Hændelsen gælder i hvert fald som fastslået, at Vibeke-konflikten rummer noget af samme præg af handlingslammelse som Pauls adfærd under Hændelsen, at Paul synes, Birger har nogle lighedstræk med Janus, at der ligger en uudtalt konflikt imellem Paul og Birger i form af Laila, og at vi via Ejner-historien får oprindelsen til Frida-linjen. Det gælder endvidere, at Ejner flyttede i foråret op til Hændelsen. Han er således en del af den generelle tabsoplevelse, Paul går rundt med på det tidspunkt. Formodentlig endog en ret tung brik i det spil, for der kan vel ikke være tvivl om, at Ejner har betydet kolossalt meget for Paul.

Vi perspektiverer med nogle afsnit fra "De skal ta's i tide”. Man kan så diskutere, hvor meget klogere vi bliver af det (?). Om ikke andet får vi en variant over historien, der giver os nogle lidt andre vinkler på de spørgsmål, vi har overvejet i det foregående.

Jeg ved ikke, om jeg forklarede tingene bedre dengang i 1996 end da jeg tog en ny vinkel på tingene i 2019. Men i hvert fald forklarede jeg dem på en anden måde, nærmede mig spørgsmålene fra andre indfaldsvinkler, og havde i det hele taget en anderledes tilgang.

Jeg håber, at dette kan have sin betydning - i det mindste for nogle læsere - så der går et lys op for dem. Måske - måske ikke. Muligvis er det spildt ulejlighed. Jeg ved det ikke.

Er det da virkelig så svært at forstå, at det er voldsomt og skræmmende at blive kastet ind i sådan et miljø?

Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det for dem, der aldrig har prøvet noget sammenligneligt, må tage sig ud som et besynderligt og absurd univers. Men det burde så netop gøre det så meget desto lettere for dem at sætte sig ind i, hvor chokerende det virker for en, der kommer udefra, at blive smidt ind i det, og pludselig skulle leve i denne bizarre parallelverden.

Herefter omtales den fascination Ejner og Paul har af mærker, tegn, logoer m.v. som en optakt og overgang til intermezzo 12.

Vi læser så intermezzo 12, der byder på en variant af anden akt/efterspillet, og især knytter sig til det foregående kapitel i form af den blodåre formation, der findes på Pauls organ.

Som vi har set i det foregående, er der i høj grad også koblinger mellem Ejner/Paul-relationen og Hændelsens hovedbegivenheder (første akt). Men forholder vi os til den kobling, der er til efterspillet, er det naturligvis helt afgørende, at Ejner bakker ud og distancerer sig, da Paul eksplicit omtaler blodårene. I anden akt er det Birger, der - omend af andre grunde - foretager en tilbagetrækning.

I begge tilfælde er der noget afparerende og ligesom forlegent i ytringerne. "Årh, hvor er du dum" overfor "Er du gal. Den er lige så stor som Arnes." Ejner kigger væk. Birger lukker bukserne. I grunden en omvending af første akt, hvor det igen og igen er Paul, der trækker sig ud af situationen. Det er her værd at huske på, at kapitel 12 nævner en række eksempler på, at Ejner og Paul isolerer sig fra omgivelserne i deres legeverden, altså netop trækker sig ud.

Forskansninger og tilbagetog synes at være et tema, vi må kalkulere med og inddrage i tolkningen.

Måske (?) er det også værd at mærke sig, at attrap-motivet (som vi tidligere har mødt i Pauls fantasi som 21 årig) spiller en vis rolle. Den centrale Y-bemærkning forekommer i forbindelse med en model af ler, mens det i begyndelsen af anden akt er fingre, der benyttes. Netop fingre spiller en helt afgørende rolle i første akt. Det er dem, der på forskellige måder (som forvirrer Paul) angiver udstrækningen.

Alt dette er uden videre tydeligt. Men hvilken plads skal det tildeles i tydningen?

I Ejner/Paul-relationens sværmen for den mærker/logoer, synes det at have tilknytning til identitet. Mærket/logoet er noget, der fortæller hvem man eller nogen er. Men det, som noget er, kan som regel ikke bare siges ganske kort. Om det allermeste kan der siges meget. Det virker således mere oplagt at tale om et kompakt udsagn eller en kode, der i komprimeret form udtrykker en væren eller værensform. Derved svarer mærkerne på sin vis til Hændelsen (første akt), der jo også er en kodet komprimering af en hel masse forskellige ting.

I matematikkens verden angives en ubekendt ofte med Y. Frem for at fortælle hvad noget er, kunne det altså også udtrykke, at man netop ikke ved det. Et "hvem/hvad er du?" eller "hvem/hvad er jeg?". Man kan således - ligesom vi har set en mængde eksempler på i det foregående - også her tale om tvivl og uvished.

Videre taler vi om kvantitet versus kvalitet, dobbeltgængere og det i PDD-sammenhæng bemærkelsesværdige, at Pauls indre billede af sin penis bliver mindre. Hvis denne udvikling fortsætter, må man altså formode, at han før eller senere ophører med at betragte sig som hørende blandt de store, og i stedet begynder at anse sin udrustning for lille. De senere omdigtninger kan således betragtes som en korrektion, fordi der trods alt er for meget i den ydre virkelighed, der skurrer imod hans selvopfattelse og derved skaber en ubehagelig forvirring, som genererer angst.

Den fortsatte snak fører os hen til synsindtryk og synsforstyrrelser. Vi har tidligere talt om, at Paul har nogle visuelle udfordringer, som ikke alle kan tilskrives en mangelfuldt optrænet iagttagelsesevne, men også er psykisk betinget.

Optik, perspektiv, perception ...

Men hvordan kan man overhovedet komme omkring den slags spørgsmål?

I den indledende række af faktuel oplysninger fik vi at vide, at

*En vrangforestilling er en indre overbevisning, der mangler forankring i virkeligheden.

Men hvordan kan man afgøre det, når vi jo kun kender virkeligheden gennem vores sanseapparat?

For at kunne trænge dybere ind i alt det her har vi brug for noget teoretisk stof og nogle anvendelige tolkningsmodeller. Heldigvis findes der en omfattende forskning på området, som kan gøre os en smule klogere på emnet!

Det siger ganske vist ikke noget endegyldigt om, hvordan man skal kontrollere en sansnings korrekthed. Men det afslører noget om, hvordan hjernen fungerer, og således også at den kan blive snydt/narret.

Det er ulejligheden værd at holde dette op imod, hvad vi tidligere fandt ud af om dissociation.

"Dissociation kan beskrives som et automatisk skift i bevidsthedsform, hvorved der medieres en adskillelse mellem ellers forbundne fænomener. Man kan eksempelvis miste hukommelsen, eller opleve kroppen eller dele af kroppen som lammet eller følelsesløs. Man kan også opleve sig udenfor sig selv, eller modsat invaderet af noget, som ikke føles som en selv Tanker, følelser og kropslige sansninger kan også blive skilt fra hinanden.

Dissociation kan karakteriseres som en afbrydelse eller manglende sammenhæng i bevidstheden. Der indtræffer et split og en afbrydelse af bevidsthedens normale flow oh kontinuitet, hvorved der er noget, der falder udenfor bevidsthedsfeltet, som dermed disintegrerer. Organismen opgiver sin helhed og integritet, hvorved oplevelseskontinuiteten fragmenterer, og ellers sammenhængende oplevelsesfænomener separeres, som var de uforbundne og isolerede.

Den manglende sammenhæng i bevidstheden udtrykker fænomenologisk en bagvedliggendedysfunktionel integration mellem flere af hjernens strukturer, således at der kan processere oplevelser, man eksempelvis ikke kan mærke, huske eller forstå. Hjernens evne til at mediere en flydende og samlet bevidsthedsoplevelse er kompromiterer af traumet, hvilket indvirker fatalt på ens oplevelse af selvet som autentisk og integreret. Man oplever sig i stedet uvirkelig, splittet og uden sammenhængskraft, og man kan ikke længere percipere virkeligheden klart."

- Inge Holm

Men hvad så, hvis man dissocierer overfor et optisk bedrag?

Eller i forhold til, når der i det udvalgte materiale fortælles om synets udvælgen og fokuseren, og dette så er forstyrret qua dissociation, og derfor muligvis opfører sig uhensigtsmæssigt.

En banalt eksempel er et skib, der er ved at gå ned. Man står på dækket og venter på at få en plads i en af redningsbådene. Pludselig opdager man så, at ham, der stå ved siden af, har knappet sin jakke skævt. Det er ikke videre relevant i den situation. Men den slags forekommer ikke desto mindre ofte.

Eksemplet svarer ganske godt til påstanden om, at øjet "vælger", hvad det vil se. Men at midt i en katastrofesituation fokusere på hvordan, en jakke er knappet, må nødvendigvis være en form for dissociation.

Men igen: hvis nu dét, der fremkalder en dissociativ reaktion, er noget, som i sig selv snyder hjernen og giver falske informationer, hvad sker der så i dette møde mellem to "forvrængninger"?

Uden at nå til et sikket svar får vi rundet af på vores mini-studium af synssansen og hjernens perceptioner. Det må være op til den enkelte af afgøre med sig selv hvor meget, vi har fået ud af det. Men i det mindste giver det nogle spændende perspektiver.

Herefter prøver vi at se det, vi har lært om sansning, perception og hjernens fortolkninger, i relation til en række af de andre ting, vi har været omkring. Ikke mindst BDD/PDD. At man udvælger fokuspunkter og foretager en fortolkning af disse, forklarer jo ikke f. eks. hvorfor man synes noget er pænt og andet grimt.

"Kvindens skønhed bliver til i mandens øjne."

- Karen Blixen

Det hed I de indledende faktualoplysninger:

* Dysmorfofobi, også kaldet BDD (Body dysmorphic disorder), er en psykisk lidelse, der indebærer en ekstrem optagethed af eget udseende og et forvrænget billede af, hvordan man ser ud. Mennesker med lidelsen vil ofte se dele af deres krop som grim, unormal eller deform, selvom andre mennesker ikke vil lægge mærke til dette.

Men er det så bare noget, hjernen har fundet på? - I så fald: hvorfor har den gjort det? - Og kan det lade sig gøre at lære hjernen noget andet, så man ser et kønnere billede af sig selv?

Videre taler vi om miljøpåvirkning, og hvilke risici, der er forbundet med det institutionsmiljø, romanen skildrer.

Det usunde miljø med dets udpræget rivaliserende tendenser kan let efterlade tunge psykiske byrder. Dette kan imidlertid sagtens ske i et samspil med synsforstyrrelser og optiske bedrag. For den belastede psyke vil opleve på en anden måde end en sund og harmonisk. Der vil opstå særlige fokuspunkter, og hvor noget kan forvirre eller forvrænge et indtryk, vil dette ofte blive udsat for groteske overdrivelser. De optiske illusioner udsættes så at sige for en psykologisk boosting.

"Ofte skyldes angst for, om ens penis / pik har den rigtige størrelse, et "bedrag". Der er to former for bedrag, som man som dreng og mand kan have svært ved at beskytte sig i mod - når sex og køn stadig er ret tabuiseret.

1) Optisk bedrag - mænd og drenge ser mest deres penis / pik oppefra - altså i det man kalder forkortning - den ser lille ud - og ser man over på en andens penis / pik i omklædningsrummet, er den andens større, fordi man ser den fra en anden vinkel. Eller ser sig selv i et spejl.

2) Anatomisk bedrag - der findes groft sagt to typer peniser / pikke - sveskemodellen, der krymper sammen i slap tilstand til en lille rynket sveske - og blodpølsemodellen, som er blodfyldt i slap tilstand og derfor større. I erigeret tilstand vil svesken vokse med f.eks. 110% og blodpølsen med f.eks. 20% og de vil begge i erigeret tilstand være ca. lige lange - men det ses jo ikke i slap tilstand, som man oftest ser hinanden i omklædningsrummet."

- Per Holm Knudsen

Når disse "bedrag" kan skræmme og forvirre nogenlunde normale voksne mænd med mere eller mindre alderssvarende livserfaring, hvor meget mere så ikke umodne og mangelfuldt reflekterede drenge i et sygt og forkvaklet miljø?

Netop forkvaklingen kan på længere sigt påvirke hjernen og dens funktionsevne, således som vi bl.a. har talt om i forbindelse med dissociation. Når ens tro på eget værd undergraves, vil det bl.a. medføre, at man får et stærkt negativt livssyn, således som også Pauls reaktionære fremtidsangst er et tydeligt udtryk for.

Leksikalt:

"Symbiose, i psykologi barnets psykiske sammensmeltning med moderen i de første levemåneder. I denne betydning blev termen indført af Margaret Mahler i 1952.

Faktaboks :ETYMOLOGI Ordet symbiose kommer af græsk symbiosis, af syn- og afledning af bios 'liv'.

Moder/barn-relationen er kun symbiotisk fra barnets synspunkt. Det oplever sig selv og moderen som en enhed med en fælles membran til omgivelserne og tilskriver denne enhed omnipotens (almagt). Barnets videre udvikling beror på, hvordan adskillelsen fra denne oplevede enhed foregår, dvs. hvordan spædbarnet lærer at erkende sig selv og moderen som to distinkte væsener i samspil med hinanden.

I den såkaldte gentilnærmelseskrise i 20-månedersalderen søger barnet, efter en periode med selvstændighed, med forskellige midler at bevare moderen som den, der opfylder alle dets ønsker og behov. Såvel her som i senere kriser, hvor der optræder frustrationer, er der fare for, at den symbiotiske tilstand gendannes på det psykiske plan. I svære tilfælde fører dette til psykoser, i lettere tilfælde til psykiske konstellationer, hvor subjektet ikke tager hensyn til den andens individualitet, men forudsætter, at den andens primære opgave er at tilfredsstille dets mindste ønsker. Begrebet er beslægtet med narcissisme.

I daglig tale bruges begrebet ofte om en overdreven binding mellem to mennesker, der klynger sig til hinanden."

- Fra "Den store danske" ( https://denstoredanske.lex.dk/symbiose_-_psykologisk_begreb )

- - -

OBS! . I sidstnævnte betydning ("daglig tale") er der afgjort symbiotiske træk i Paul-Ejner relationen!

- - -

"Vagina dentata (latin: for "Skede med tænder") betegner en klasse af myter og fortællinger baseret på en mandlig kastrationsangst og faren ved at have sex med fremmede kvinder. I vesten er vagina dentata kædet til Sigmund Freud, som navngav begrebet, og som mente, det stemte overens med hans teorier.

Antivoldtægtskondom I 2005 offentliggjorde den sydafrikanske opfinder Sonette Ehlers en ny opfindelse kaldet Rape-aXe, der skulle afskrække voldtægtsmænd. Det var et slags omvendt kondom, der skulle placeres i skeden og ville gennembore en indtrængende penis med bittesmå sylespidse pigge med modhager. I en artikel udtalte Sonette Ehlers, at hun var inspireret til opfindelsen efter at et voldtægtsoffer havde fortalt, at hun havde ønsket sig tænder i skeden."

- Fra Wikipedia

Andre overvejelser

Vi har tidligere set, at Paul under Hændelsen kommer til at tænke på "Køb blomster, køb blomster". Det skyldes næppe udelukkende, at han føler sig "vissen og død" i skridtregionen. Rent faktisk udtrykker denne sang temmelig præcist den stemning, der omgiver Hændelsen:

Pauls første erindringsglimt efter at have fået overbragt Ejners hilsen involverer sangen "Bye Bye Baby". Rent faktisk kan der påpeges en ganske vag lighed mellem de to melodier. Ikke påfaldende. Men tilstrækkelig til at man kan forestille sig "By Bye Baby" gemme sig bag "Køb Blomster".

I forhold til den uvenlige hilsen giver det naturligvis god mening, at det første Paul kommer til at tænke på er en leg, hvor han ikke kunne finde Ejner, og hvori der indgik en sang, der begynder med ordene: "If you hate me after all I said".

Det sker så et år senere. Men legen fandt sted længe før, og så må erindringen derom nødvendigvis også - bevidst eller ubevidst - have puslet rundt et eller andet sted i systemet.

Ingen tvivl om, at der er bunker af spor/ledetråde. Men hvor fører de hen?

Jung skelner mellem tegn og symboler. Tegn er entydige, symboler er flertydige. Imidlertid kan alt - også de mest konkrete og banale ting - tillægges symbolsk betydning. Når vi står ved en fodgængerovergang, betyder den røde og den grønne mand ikke alle mulige ting, men slet og ret "stå stille!" og "gå frem!". Men der kan samtidig knytte sig alverdens associationer til farverne rød og grøn.

På samme måde synes de ting, vi har at gøre med her, at rumme både et tegn-lag og et symbol-lag. Den side af sagen, som vedrører tegn, burde altså kunne aflæses og oversættes direkte til et eller andet, mens symbollaget er subtilt og ikke direkte oversætteligt. Men giver denne sondring overhovedet mening i dette tilfælde? Hvor hører tegnet op, og hvor begynder symbolet?