The Brandos: "Gunfire At Midnight" (1992)

Når folk spørger mig, hvad Brandos er for noget, plejer jeg som regel at svare, at det nærmest kan beskrives som opdateret Creedence Clearwater Revival tilsat et stænk R.E.M.

Stort set hvergang jeg har præsenteret "Gunfire At Midnight" for nogen, har de nok mere eller mindre kunne følge min beskrivelse af "opdateret Creedence". Men samtidig har de føjet en række egne associationer og sammenligninger til. "Jeg synes også det minder lidt om ...".

Det er bemærkelsesværdigt, at det i næsten samtlige tilfælde har været en række navne og/eller strømninger, som var noget andet, end andre havde nævnt! Enhver har sine egne relateringer at lægge frem.

At folk kommer til at tænke på alverdens forskellige ting inden for rockens univers, viser pladens mangedimensionale syntese af mangfoldige elementer. Det er netop pointen: dette album rummer i komprimeret form hele rockens historie.

Musikken fremstår med umådelig autoritativ kraft, fordi den rammer med hele historiens vægt!

Udtrykket er klokkeklart og eksakt. Der er ikke tale om en gang biksemad, hvor man bare har taget lidt af det hele og rodet sammen. Den ligger dybere. Dette album har fundet ind til kernen af rockens væsen og udkrystalliseret essensen.

Det lyder som det reneste rock and roll. Men ikke som noget, der er lavet i 50'erne. Brandos er ikke gået tilbage til de blå sko, men har ladet dem vandre op til sig. Ingen nostalgi, men rockens sande værdier i et tidssvarende udtryk.

Intet mindre end facitlisten!

Bidrag til en rocktypologi

Netop fordi der er dette udtalte facitliste-præg over "Gunfire At Midnight", vil jeg gerne benytte lejligheden til at påpege en række historiske og funktionelle træk ved det vellykkede rockalbum, i forhold til hvilke "Gunfire At Midnight" er at regne for eksemplarisk.

Tid og Stil

Rock and roll er mindst to ting: en tid og en stil! 

Taler vi tid - eller om man vil: epoke - handler det om perioden 1954-59. Disse år kan med rette kaldes rock and roll alderen. Ikke desto mindre blev der i samme periode lavet en masse musik, der befandt sig langt fra rock and roll stilen. Den hører dog fuldt ud lige så meget tiden til, og i mange tilfælde kan man trods alle stilistiske forskelle fornemme en fælles periode-stemning, en tidsånd, der så blot udtrykker sig i forskellige sprog. 

Taler vi om stil, handler det derimod om noget, der ikke kan begrænses til en bestemt periode, men derimod udmærker sig ved en række karakteristika, der udelukker en række ting - også fra årene 54-59! - derved at disse ganske enkelt er anderledes. Modsat gælder, at talen om rock and roll alderen nødvendigvis må udelukke ting, der er lavet på andre tidspunkter. 

Rocktid og rockstil er altså to forskellige ting, der langt fra i alle tilfælde stemmer overens. Noget man derimod forsøgsvis kan prøve, er at betragte strømninger og tendenser, der udgår fra epoken, og undersøge hvad, der siden er sket med dem.

Her vil man uundgåeligt støde mod den omstændighed, at tingene forandrer sig. Derfor er ikke alle tendenser lige let genkendelige i deres videre færd gennem de efterfølgende årtier. Alligevel lader det sig lettere gøre at indkredse en række rock and roll faktorer end rock and roll selv. Dette kan oplagt ske ved at sammenligne forskellige sange i et forsøg på at yde et første beskedent bidrag til en rocktypologi. 

Typer og Funktioner

At kalde det følgende en typologi ville være misvisende. Den, der forventer en præsentation af en række karakteristika, der på en nem måde gør det muligt at bestemme en given sang som tilhørende en given kategori, vil blive skuffet.

Hvad der her skal gøres et forsøg på er at indkredse nogle tendenser, der kompliceres af to omstændigheder. Dels at der er tale om ting, der forandrer sig over tid, og dernæst at de nedenfor opstillede kategorier dækker over to forhold, der ikke i alle tilfælde er overensstemmende.

Det ene forhold er det egentligt typologiske, hvad er det for en slags nummer. Det andet forhold er af funktionel karakter, hvilken virkning har et bestemt nummer i en bestemt sammenhæng. Som det vel uden videre er klart, kan den samme sang fremstå yderst forskelligt, alt efter hvilke andre sange, den sættes sammen med.

Når folk laver albums, er en af de ting, der virkelig bruges lang tid på, hvilken rækkefølge numrene skal anbringes i. Når der lægges så meget tid og arbejde i dette, har det at gøre med de funktionelle virkninger, der opstår mellem sangene. Hvad klæder hvad, og hvor kommer to ting til at misklæde hinanden? Hvordan skabes der en fornemmelse af sammenhæng, og hvad kan forårsage en fornemmelse af ujævnhed og splittelse?

Disse funktionelle spørgsmål vil blive berørt i det efterfølgende. Netop derfor er det nødvendigt at operere på to planer: sådan som sangen er i sig selv, og sådan som den virker inden for en given sammenhæng. 

Som nævnt gør der sig endvidere den omstændighed gældende, at ting ændrer sig over tid. Således kan en given type sang i løbet af en årrække forandres så gennemgribende, at det uden at have mellemregningerne med stort set er umuligt at høre det fælles anliggende for to tilsyneladende helt forskellige numre. Dette vil der blive gjort en del ud af at belyse. Ikke som fremadskridende historiske redegørelser. Der hoppes frem og tilbage i tiden uden egentlig kronologisk system. Derimod er der lagt vægt på at påvise overensstemmelser og slægtskaber mellem ting lavet på forskellige tidspunkter. 

Man kan ikke i gængs forstand tale om en rockhistorie. Alligevel fortælles der et stykke rockhistorie, i og med at det påpeges hvordan ting har gjort sig gældende og gennem en række fortløbende forvandlinger haft en vedvarende betydning. 

Strømninger og impulser, der på overraskende måder er gået på kryds og tværs af tidsperioder og overordnede tendenser. En slags rockens indre historie.

Dette er ingen enkel sag. Der viser sig mange svære spørgsmål, som der ikke gives lette svar på. Faktisk er det allerede uhyre svært at blot redegøre for spørgsmålene. Men forhåbentlig taler musikken sit tydelige sprog.

Kategorierne er:

1) Rough Ride (den seje)

2) Baby Blaster (den melodiske)

3) Drive Along (den vilde)

4) Steady Walk (den fortættede)

5) Atmosphere With Beat (den stemningsfulde)

6) A Gentle Touch Of Misty (den dystre)

7) Cheerful Thing (den muntre)

8) Moody Mood (den afvigende)

9) Touching Flow (den kønne)

10) Mean One (den onde)

11) Fresh Floating (den luftige)