PDD og non-binær | grubler-ved-tasterne.dk

PDD og det non-binære

Hvad er non-binær?

Jeg citerer fra LGBTs hjemmeside:

"Non-binær kønsforståelse

Forståelse af, at kønnet består af en stor variation af kønsidentiteter eller kønsudtryk, som ikke passer ind i en binær kønsforståelse.

Inden for denne model anses køn som mere og andet end udelukkende mandligt og kvindeligt; en person kan identificere sig som begge, hverken-eller eller noget mellem de to.

Kønsidentiteter og -udtryk, der falder under denne betegnelse kan bl.a. omfatte: Akønnet, androgyn, demigirl, demiguy, dobbeltkønnet, flydende kønsidentitet, genderfuck, genderpivot, genderqueer, intergender, interkønnet, intetkønnet, kønsneutral, neutrois, omnikønnet, pankønnet, polykønnet, queer, situationsbestemt flydende kønsidentitet, transfeminin, transkønnet, transmaskulin, tredje køn, trikønnet og two-spirit.

Synonymt med ikke-binær kønsforståelse.

Kommer af det engelske udtryk ”non-binary gender”.

Ikke-binær kønsforståelse

Forståelse af, at kønnet består af en stor variation af kønsidentiteter eller kønsudtryk, som ikke passer ind i en binær kønsforståelse.

Inden for denne model anses køn som mere og andet end udelukkende mandligt og kvindeligt; en person kan identificere sig som begge, hverken-eller eller noget mellem de to.

Synonymt med non-binær kønsforståelse. Kommer af det engelske udtryk ”non-binary gender”.

Kønsidentiteter og -udtryk, der falder under Ikke-binær kønsforståelse

Akønnet: Person, der ikke identificerer sig med noget køn. Ofte interesserer disse personer sig ikke for det køn, der blev dem tildelt ved fødslen og søger et androgynt kønsudtryk.

Androgyn: Person, hvis køn omfatter både det mandlige og kvindelige, og dermed ligger et sted imellem de to. Mange androgyne identificerer sig som værende mentalt mellem kvinde og mand. En androgyn kønsidentitet svarer sjældent overens med det biologiske køn, selv om nogle interkønnede er androgyne.

Demigirl: Eng. betegnelse som nogle personer, der er tildelt kvindeligt køn ved fødslen, men som føler sig meget lidt knyttet til identiteten ”kvinde”, benytter til at beskrive deres kønsidentitet.

Demiguy: Eng. betegnelse som nogle personer, der er tildelt mandligt køn ved fødslen, men som føler sig meget lidt knyttet til identiteten ”mand”, benytter til at beskrive deres kønsidentitet.

Dobbeltkønnet: Person, der føler sit køn som både fuldstændig mandligt og fuldstændig kvindeligt. Alt afhængigt af situationen udtrykker dobbeltkønnede personer en kønstypisk adfærd, der opfattes som enten mandlig eller kvindelig.

Flydende kønsidentitet: Oplevelse af, at ens kønsidentitet kan variere. Kønnet opfattes af disse personer ikke som en konstant, men som noget, der kan skifte gennem livet.

Genderfuck: Eng. udtryk for en person der ”leger med” eller ”fucker med” de traditionelle opfattelser af kønsudtryk, kønsroller og præsentationer af køn. Intentionen er at forvirre andre og udfordre stereotyperne for køn i samfundet. Inden for genderqueer-området betragtes genderfuck af nogle som en kønsidentitet.

Genderpivot: Eng. udtryk for skæringspunktet mellem flydende og dobbeltkønnede kønsidentiteter, hvor det ene af kønnene forbliver stagnerende, mens det andet varierer.

Genderqueer: Eng. udtryk for en person, der ikke kan eller vil identificere sig som hverken mand eller kvinde eller som identificerer sig som både mand og kvinde. Fælles for genderqueers er, at de modsætter sig forestillingen om, at der kun findes to køn.

Intergender: Eng. udtryk for personer, der føler, at deres kønsidentitet ikke kan beskrives klart som enten mand eller kvinde, men mere som værende ”mellem kønnene” eller som en kombination af kønnene.

Interkønnet: Person, der har en medfødt variation i anatomisk køn. Det vil sige variation i kønskromosomer og/eller kønshormoner og/eller primære kønskarakterer og/eller sekundære kønskarakterer, der ikke kan defineres som entydigt maskulint eller feminint.

Intetkønnet: Person, der i forhold til sin kønsidentitet ikke identificerer sig med noget køn (nogle foretrækker at bruge ordet ”akønnet” eller ”androgyn”, men i samme betydning).

Kønsneutral: Udtrykket bruges, hvor køn ikke refereres til eller ikke er afgørende og er også et begreb, nogle personer benytter om deres kønsidentitet. Disse identificerer sig oftest ikke med noget køn.

Neutrois: Personer, der føler, at deres kønsidentitet er neutralt kønnet. Ofte, men ikke altid indikerer begrebet et ønske om at skjule eller fjerne de kønskarakterer, der er knyttet til det køn, personen blev tildelt ved fødslen (f.eks. kønsorganer, bryster, krops- og ansigtsbehåring).

Omnikønnet: Et begreb, der beskriver personer, der føler, at deres kønsidentitet ikke kan kendetegnes som hverken mand eller kvinde. Omnikønnede føler, at de ikke passer ind i en binær kønsforståelse, men føler, at de er et blandet køn (både mandligt og kvindeligt) eller et tredje køn.

Pankønnet: Et begreb, der beskriver personer, der føler, at deres kønsidentitet ikke kan kendetegnes som hverken mand eller kvinde. Pankønnede føler, at de ikke passer ind i binær kønsforståelse, men føler, at de er et blandet køn (både mandligt og kvindeligt) eller et tredje køn.

Polykønnet: Et begreb, der beskriver personer, der føler, at deres kønsidentitet består af mere end ét køn eller af en kombination af flere køn.

Queer: Begreb eller betegnelse både om en tilgang til køn og seksualitet, såvel som om en person. Queer kan også beskrive en person, der modsætter sig cisheteronormativiteten, og som ikke anerkender, at der kun er to køn, at heteroseksualitet er det normale, eller at kønsidentitet kun kan være mandlig eller kvindelig. Nogle queer-personer kan eller vil ikke definere sig i relation til kønsidentitet eller seksuel orientering.

Situationsbestemt flydende kønsidentitet: Oplevelse af, at ens kønsidentitet kan variere baseret på den situation eller de omgivelser, som personen befinder sig i. Kønnet opfattes af disse personer ikke som en konstant, men som noget, der kan skifte gennem livet.

Transfeminin: Et ikke så ofte anvendt begreb om personer, der ved fødslen er tildelt et mandligt køn, men identificerer sig mere som kvinde end som mand. Nogle benytter begrebet til at beskrive deres kønsidentitet.

Transkøn/transkønnet: Fællesbetegnelse om personer hvis kønsidentitet eller kønsudtryk i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, de blev tildelt ved fødslen. Transkønnede personer kan lige så vel have en binær kønsforståelse som en non-binær.

Transmaskulin: Et ikke så ofte anvendt begreb om personer, der ved fødslen er tildelt et kvindeligt køn, men identificerer sig mere som mand end som kvinde. Nogle benytter begrebet til at beskrive deres kønsidentitet.

Tredje køn: Et begreb, som anvendes af nogle personer til beskrivelse af, at de ikke kan eller vil identificere sig som hverken mand eller kvinde.

Trikønnet: Nogle personer med en non-binær kønsforståelse føler, at de bevæger sig mellem flere kønsidentiteter: Oftest mandlig, kvindelig og en tredje kønsidentitet (f.eks. en kønsidentitet inden for genderqueer-området).

Two-spirit: Eng. betegnelse for nordamerikanske indianere, som udfylder både traditionelt mandlige og kvindelige kønsroller.

Transseksuel

Transkønnet.

Kommer af det engelske “transsexual”, hvor sex refererer til kønsorganer frem for seksualitet.

Ved fødslen tildelte køn

Det køn – dreng eller pige – et nyfødt barn bliver tildelt ved fødslen på baggrund af udseendet af de primære kønskarakterer – de ydre kønsorganer.

Med baggrund i fødselsdatoen og det tildelte køn får barnet et personnummer med ulige endetal, hvis det anses som værende en dreng, og lige endetal, hvis det anses som værende en pige.

Med tildelingen af køn følger ofte også et omfattende sæt af sociale normer for det pågældende køn, som barnet underlægges fra fødslen.

Vendingen er at foretrække frem for “biologisk køn”, da ”ved fødslen tildelte køn” har en iboende anerkendelse af, at her er tale om et køn, der er blevet bestemt af andre. Med vendingen undgår man samtidig at insinuere, at en person nødvendigvis har været det tildelte køn på et tidspunkt. Tankerne bag ligger tæt op af forestillingen om køn inden for queer-teori; at køn er noget, man ”gør”, ikke noget, man ”er”.

Socialt køn

Personers indre opfattelse og oplevelse af deres køn, mandighed og kvindelighed, samt de socialt konstruerede roller, adfærd, aktiviteter, egenskaber og fremtoning, som samfundet anser for passende og forventer af drenge/mænd og piger/kvinder.

Både historisk set og i dag varierer rollerne uden hensyn til samfundsklasser og kulturer. Kønsopfattelsen er således stærkt knyttet til samfundets forventninger og ikke kun til biologiske forhold.

Eng. ord for køn.

Kønsidentitet

De eller det køn en person identificerer sig med.

Kommer af det eng. udtryk ”gender identity”. "

---

Citat slut!

Som det ses, hører der en del forskelligt indunder det non-binære begreb. Nedenfor bruger jeg det noget mere snævert om at føle sig som noget andet indeni, end det man er udenpå. Altså i hovedsagen dét, der ovenfor kaldes henholdsvis transfeminin og transmaskulin.

Mine tanker derom

Jeg betragter ikke mig selv som non-binær!

Som ganske ung havde jeg indimellem tanker som “Måske er jeg en lesbisk kvinde i en mands krop(?)”. Men i de sidste mange år har jeg betragtet tingene på en anden måde.

Måske fordi jeg primært ser tingene fra en indre mere end en ydre vinkel. Derfor har jeg det udmærket med de modeller, der benyttes indenfor psykologien. Især Jungs anima-teori. Ligeledes har Ole Vedfeldts bog “Mandens indre Kvinder” haft stor betydning for mig.

Som god elev af den jungianske skole har jeg haft lange brevvekslinger med mit anima. Det har jeg haft stort udbytte af!

Vi mennesker er nu en gang sammensatte og kan inde i os selv iagttage forskellige personlighedsdele. Om man vælger at betegne dem som maskuline og feminine eller kalde dem noget andet, kan vel sådan set være ligegyldigt. Det er jo bare ord.

Det afgørende er, at de er udtryk for forskellige ting og ofte også forskellige værdisæt. Så kan man kalde dem rød og blå, øst og vest eller hvad pokker man vil.

Ind imellem kan snakken om kønsidentitet bekymre mig en smule. Indsnævrer man ikke, hvad det vil sige, at være henholdsvis mand og kvinde, frem for at lukke op for et bredere syn, hvor man kan være mand og kvinde på mange måder?

Jeg ved det ikke!

For nogle mennesker synes det at have en afgørende betydning, at deres krop er behæftet med en række karakteristika, de overhovedet ikke kan identificere sig med.

Jeg har mødt mennesker, som efter en kønsskifteoperation viste tydelige tegn på, at de følte sig bedre tilpas i deres krop. Mennesker, der før havde haft en lidt forknyt og forsvarsberedt attitude, som efter operationen fik en langt mere afslappet og munter udstråling.

Det kan naturligvis kun glæde mig, hvis de har fået det bedre med sig selv.

Non-binær med PDD?

Det lyder umiddelbart som verdens største selvmodsigelse, at man som non-binær skulle kunne lide af PDD.

Hvordan skulle man på en og samme tid kunne være sygeligt optaget af en given legemsdel og samtidig tage voldsomt afstand fra den?

Modsætningen eksisterer imidlertid kun på overfladen!

Et spadestik længere nede handler begge dele om, at man ikke har det godt med sin krop, og at især have det skidt med en helt bestemt del af den.

Da jeg på et tidspunkt kiggede lidt inde på et forum for non-binære, kunne jeg rent faktisk spejle mig i en del af de ting, der stod.

Når nogle skrev om deres regulære had til deres penis, forekom det mig ganske vist lidt voldsomt, eller i hvert fald at give den et par takker mere, end jeg ville gøre. Men det, der slog mig, var, at disse par takker mere i bund og grund var på samme skala.

Det, vi klart havde fælles, var, at ikke have det godt med vores penis. Dét, at ikke have et afslappet og naturligt forhold til den, men i en eller anden grad opleve den som en fredsforstyrrer og et fremmedlegeme.

Der er ikke så langt fra at ønske den anderledes til at ønske den helt væk, eller fra at være utilfreds med den til at ligefrem hade den. Det er graden og voldsomheden af følelsestonen, der varierer. Som det centrale står at ikke være glad for den.

Jeg har i andre af mine indlæg været omkring det at opleve sin penis som at gå med en andens visitkort, fordi man ikke synes, at den slags penis, man har, svarer til den slags person, man er.

Dette ligger helt indlysende klods op af at i det hele taget føle, at ens krop signalerer noget fejlagtigt i forhold til den, man er indeni.

Jeg mener derfor ikke, at der er noget til hindring for, at non-binære kan have PDD. Naturligvis vil der i så fald være tale om en særlig variant.

Den non-binære vil naturligvis ikke tænke så meget på, hvordan den skulle være i stedet for at være, som den er. Men i hvert fald kan det være en kilde til sorg og bekymring, som forringer deres livskvalitet.

Fremtidens kirurgi

Hvis en ved fødslen tildelt kønnet kvinde får en kønsskifteoperation, kan han kun få en penisattrap.

Det er ikke mere end et par år siden, at verdens første penistransplantation fandt sted, vel at mærke opereret på en fra fødslen mand, der havde mistet sin oprindelige (krigsskade, ung soldat).

At en mand donerer sin penis til en kvinde, er på indeværende tidspunkt ren science fiction.

Men når man kan lave en mængde andre former for organtransplantationer, og der konstant sker nyt indenfor den medicinske verden, burde den fremtid være nær, hvor dem, der vender udad og er flade foroven, men hellere ville ville vende indad og bule ud foroven, og så dem, der vender indad og buler ud for oven, men hellere ville vende udad og være flade foroven kan sige bytte-bytte-købmand.

Hvis man nu spurgte nogle af dem, der skriver om deres had til deres penis, hvad de ville sige til at forære den til en, der ville blive glad for den og skønne på den, mon så ikke de fleste af dem ville svare: “Lad dem endelig få den!”

Ville jeg stille op?

Faktisk ligger tanken mig ikke særlig fjernt. Jeg tror godt, jeg kunne finde på at skænke den til en, der ville værdsætte den mere, end jeg selv gør. Også selvom jeg slet ikke betragter mig som non-binær.

Som aseksuel har jeg sådan set kun brug for den til vandladning, og at være nød til at sidde ned for at tisse ville være en billig pris at betale for at have det bedre med mig selv.

Det er en rar tanke, hvis nogen kunne have glæde og fornøjelse af noget, der aldrig har voldt mig andet end sorger og bekymringer. Det ville afgjort være en Winn-winn!

Så alt i alt: hvis der skete et kirurgisk gennembrud imorgen, så operationen blev mulig, ville jeg prompte melde mig på banen og spørge: “Hvem vil ha´ den?”

En løsning?

Som jeg har gjort rede for i andre af mine indlæg om PDD, mener jeg, at problemet er psykologisk. Den tilsyneladende vanskelighed er udelukkende af allegorisk karakter - et symbol.

Jeg anser det derfor ikke som en egentlig løsning at skille sig af med bæreren af problemets symbolik. Jeg tror ærlig talt, at det ville dukke op i en ny variant.

Men på den anden side må jeg også erkende, at jeg er forblindet af symbolet, der konstant synes at stille sig i vejen og skygge for indsigt i problemets dybere natur. Derfor kunne det måske give udsyn at blive det kvit.

Når problemet viste sig i en ny skikkelse, ville jeg muligvis bedre kunne gennemskue det. I hvert fald hvis jeg var i stand til at genkende det som samme problem. At kunne sammenligne og trække paralleller imellem de to skikkelser, jeg havde mødt problematikken i, ville måske (?) være lige dét, der fik et lys til at gå op for mig.

PDD er jo ikke bare, at problemfeltet ytrer sig i en bestemt skikkelse. Det er også at have set sig blind på denne fremtrædelsesform.

Den bredere definition

Lad mig til slut minde om det brede spektrum, man finder på LGBTs hjemmeside. At være non-binær er ikke bare en bestemt ting, men et bredt felt.

Der er således også non-binære, der ikke ønsker sig "den anden model" (undskyld udtrykket), men gerne vil have den, de har. Men det er vel ikke nødvendigvis det samme, som at de er tilfredse med lige præcis den udgave, de har fået.

Det er her afgørende, at der sondres mellem tildelt køn og kønsidentitet. Det binære kontra non-binære handler primært om det sidste.

Derfor kan man godt være non-binær uden nødvendigvis at føle, at man er havnet i den forkerte krop.

Deraf følger dog ikke uden videre, at man så betragter denne krop som fejlfri og fuldkommen. Man kan sagtens have de samme bekymringer og utilfredsheder som personer, der aldrig ville tænke sig selv som tilhørende bare noget i nærheden af det non-binære felt.

Således kan man altså også have dysmorfofobiske lidelser.

Forbyttede kropsdele i “Hændelsen”

Jævnfør min visitkort-metafor og som jeg just har redegjort for, kan der være en vis lighed imellem at føle, at man er havnet i en forkert krop, og at man har fået en forkert kropsdel.

I min roman “Hændelsen” forsøger en lidt ældre dreng, Janus, at bilde Paul (hovedpersonen) ind, at deres tissemænd ikke er deres rigtige/oprindelige, men nogle, som deres mødre har været ude og stjæle til dem.

Paul tror ikke på det. Men alligevel bliver han grebet af tanken.

Selvom det bare var en Janushistorie, var det nu alligevel en lidt sjov tanke. Tænk hvis det var rigtigt. Så måtte der jo et eller andet sted rende en anden dreng rundt med Pauls tissemand. Hvor ville det være mærkeligt. At de begge troede, at det var deres egen og ikke vidste, hvordan deres rigtige tissemand så ud. Ikke kendte hinanden og ikke anede hvem, hinanden var. Måske boede han i et helt andet land. Det kunne også være, at de kendte hinanden. Men de ville ikke være klar over det. Så kunne en hvilken som helst af de andre i virkeligheden være Pauls rigtige tissemand.

I det hele taget er Paul temmelig bekymret for, om han nu har den rigtige tissemand eller ej. Da Janus snyder sig til en sejr i en målekonkurrence gennemskuer Paul hans bluff, men protesterer ikke. Tvært om spekulerer han over, om ikke Janus burde have haft den største.

Måske var det ikke meningen, at Pauls skulle være større. Måske var det rigtige, hvis Janus havde den største.

Der var så meget, der var svært at finde ud af. Især om rigtigt og tissemænd.

Den oplagte tolkning af dette ligger ganske vist et lidt andet sted. Janus har udsat Paul for en række overgreb. På det symbolske plan burde hans penis derfor illustrere overmagt og højstatus i forhold til Paul, hvad den altså ikke gør. Dette er forvirrende for Paul, som bedst kan lide, hvis der er orden og system i tingene.

Alligevel udelukker dette ikke en tænkning omkring, hvad der er “meningen”. Netop for en systematiker som Paul ligger det lige for at tænke i ting som universel orden og altings rette plads.

Da han endvidere i alle andre henseender end en over-gennemsnittet-penis er fysisk underlegen (lille, grim, svag, langsom, klodset etc.) oplever han i høj grad sit eneste fysiske fortrin som et sært og afstikkende fremmedlegeme.

Endvidere er det netop en ret hyppig reaktion på overgreb at føle sig forkert. Man tænker noget i retning af, at hvis man udsættes for den slags, må det være, fordi der er noget galt med en. Således er der tale om et helt kompleks af faktorer, der spiller sammen og gensidigt bekræfter hinanden.

Janus er en kaotisk fantast, som er storleverandør af tossede og langt ude historier. Med sine vilde påfund - såvel verbalt som seksuelt - forstyrrer han konstant Pauls hang til urokkelig, universel orden.

Når historien om de forbyttede tissemænd overhovedet gør indtryk på Paul (selvom han ikke tror på den), er det fordi, at historien taler til ham på et andet niveau. Den rummer en symbolsk og metaforisk sandhed.

Dette bliver så yderligere understreget og bekræftet af, at nogle løgnagtige påstande, Janus fremsætter om Pauls seksuelle udskejelser, ender med at blive en selvopfyldende profeti.

Sproget træder tilbage i sin egen tale og lader virkeligheden vokse frem, så uopløseligt er verden og sproget knyttet til hinanden.

Det medfører, at det er sproget, der bestemmer verdens inventar. Hvad sproget nævner, er til, og hvad det tier om, er ikke til. Der var engang, sproget i seriøs alvor talte om elverpiger, og dengang var der derfor elverpiger til.

- Johannes Sløk

Tekstfragment til "Paul"-projektet

Jeg arbejder for tiden på en rockopera kaldet "Paul", som er en itonesættelse af "Hændelsen" (se nærmere herom i kategorien "Kompositioner").

Udover de numre, jeg indtil videre har fået lavet, er der en del løse udkast i notesbogen.

Bl.a. følgende stump tekst, som der endnu ikke er sat musik til:

Han kigger sig i spejlet og tænker ved sig selv

At han da vist har gjort et helt fantastisk valg

Den bluse var jo den, han fik af mor til jul

Bukserne var ugen før, og var hans eget valg

Det var glade dage, og det er fine ting

Så både tid og stemning samler tøjet i en ring

Det hænger nøje sammen, og passer helt perfekt

Ingen kan påstå, at der er noget galt

Han synes han er flot og får smilehul i kinden

Skønt tre nuancer rødt skær og skurrer mod hinanden

For Paul går i tøj, som han godt kan li’

Han forstår sig ikke på farver, snit og symmetri

N.B. Rent musikalsk er den primære inspiration The Who's "Tommy", som jeg ikke gør noget for at kamuflere. Tvært imod bruger jeg forbilledet som en referenceramme, hvor betydningssammenhænge bliver mere tydelige via hentydninger og små citater.

Jeg forestiller mig sangen om Paul, der klæder sig på i tøj, der for ham er knyttet sammen af associationsforbindelser, alt imens han ikke har meget blik for, hvad der matcher, som en pendant til "Christmas".

I hvert fald indtil videre. Det her er endnu kun på brainstorming-stadiet.