Betydning?

Jeg hører til de mennesker, der aldrig kommer til at forstå, hvad der kan få nogen til at sætte en cd på, for derefter at gå ind i et andet rum og tænde for en støvsuger. Jamen de kan jo ikke høre musikken, tænker jeg.

På en lignende måde forekommer det mig undertiden, at mange samtaler er snak bare for at være snak, hvor indholdet af snakken ikke i synderlig grad tillægges betydning.



Jeg tilbragte nogle år i et kreativt og ordrigt miljø, hvor der helt klart var flere daglige informationer, end nogen kunne overkomme at huske på. Når det gjaldt meldinger ud i det fælles forum, var det således helt afgørende at lære sig selv en temmelig hårdhændet relevans-sortering. Ellers blev man simpelthen bims.



Men i det mindste for mig at se var der tale om noget andet, hvis man sad tre-fire stykker sammen over en kop kaffe og sludrede. Selvom det bare var at sludre, så anså jeg ikke desto mindre det sagte som meddelelser til dem, man sad der sammen med, og således noget, der på en eller anden måde måtte have en relevans. 



Netop i en sådan snak nævnte en ung kvinde engang, at hun var vældig begejstret for John Steinbecks bøger, ja - at hun endog havde haft en drøm, hvor hun fandt en særlig tolkningskode dertil.



Nogen tid senere faldt jeg tilfældigt over en af Steinbacks bøger i et rum på stedet, og gik så hen og spurgte, om hun havde læst den. Det havde hun ikke og var glad for at få muligheden. Men det, der fyldte mest i hendes reaktion, var, at hun var helt paf over, at jeg kunne huske, hun havde sagt, at hun var glad for Steinbeck. 



Hvordan kunne jeg dog huske det?

Jamen det havde hun jo fortalt (!?).



Dermed blev det min tur til at være paf. Hvorfor havde hun fortalt noget, hvis det ikke på en eller anden led var vigtigt for hende, at jeg skulle vide det? Ellers kunne hun vel lige så godt have ladet være med at fortælle det. Havde hun snakket bare for at snakke?



Jeg blev kort sagt hensat i undren og eftertanke i forhold til betydning/ikke-betydning.