Begyndelsespunkter og forbindelseslinjer

Åbningspartiet af "Hændelsen" og mulige indfaldsvinkler til dette. Der tegner sig hurtigt et sammenhængende forløb. Men hvordan skal dette forstås?

Kan også findes på: https://www.youtube.com/playlist?list=PL8s5a2Puxl33XSPsnGNC1smrnJugI8sSa

Overordnede perspektiver

Historien begynder. Efter at være blevet udstyret med en smule nødvendig forhåndsviden introduceres man til Hændelsen og de to hovedlinier, som fører frem til denne, alt imens de første lag skrælles af løget.

Fikse ideer … Angstneuroser … Tvangsbindinger … Fobier … Neurasteni … Dissociation … Fastlåsning ... Fiksering ... Monomani ... Dæmonisering …

Hvad sker der med mennesker, når de udsættes for ekstreme grader af angst, stress og rædsel? Hvilke udfordringer kan man f. eks. have at slås med senere i livet som følge af en traumatisk barndom? - Og på hvilke måder kan dette ytre sig?

Med disse spørgsmål er banen kridtet op til en rystende fortælling om traumatisering, retraumatisering og senfølger, hvor en på overfladen ligegyldig episode skal vise sig at være nøglen til en dyb og forfærdelig gåde - det roterende centrum i en centrifuge af forseglede hemmeligheder.

Gennem symbolske spejlinger og overraskende associationsforbindelser vil vi skridt for skridt afdække det frygtelige!

"Der er intet skjult, at det ikke skal åbenbares."

I prologen får vi Hændelsen i en helt naturel-neutral version, set udelukkende udefra, hvad jeg efterfølgende påpeger og fortæller lidt om. Videre går det med kapitel 1, hvor der fortælles om hytten, Sunes lyde, edderkoppespindet, det begyndende kammeratskab mellem Paul og Arne, og dermed historien bag Pauls svar til Birger. Det viser sig således, at der gemte sig meget andet og mere bag den bemærkning. Dermed er afkodningen igang! Som det i løbet af romanen skal vise sig, gemmer der sig en masse under hver eneste lille detalje i Hændelsen. 

Prologen og det første kapitel viser, hvordan der blandt eleverne konstant finder en gensidig vurdering og rangplacering sted. 

Pauls svar til Birger er netop det i forløbet, hvor man umiddelbart kan sige, at her er noget, der kunne ligge en historie bag. Ja, nødvendigvis må gøre det, hvis det ikke bare er en plade, Paul stikker ud. Den histore får man så i det første kapitel, hvor det viser sig, at den rummer en mængde andet og mere end det, der kan afledes/gættes af Pauls svar. Bag den enkle sætning gemmer sig en hel verden. Det skal siden vise sig, at der gemmer sig lange historier og store, udbredte verdener bag hver eneste detalje i det ellers så tilsyneladende banale hændelses-forløb.

For at forstå dette ret kræves dels en definition af forskellen på en ligegyldig episode og en betydningsladet hændelse. I forlængelse af dette en afklaring af, på hvilken eller hvilke måder, en hændelse kan være betydningsladet. Her kommer så det afgørende: udover situationer, hvor der sker et eller andet stort og afgørende, kan der være skjulte betydningsladninger, som trækker på associationer, symbolik og metaforik. Det er netop dét, der er tale om her.

"Mennesket bruger det talte eller skrevne ord til at meddele sig med. Dets sprog er fuldt af symboler; men det bruger også ofte tegn eller billeder, som ikke er specielt beskrivende som f. eks. FN, UNICEF eller UNESCO; andre er velkendte varemærker, navne på medicin, distinktioner eller insignier. Skønt de er meningsløse i sig selv, forstår man deres betydning, fordi de er almindeligt brugt. Sådanne genstande er ikke symboler. De er tegn, og de henviser kun til de ting, de har med at gøre.

Det, vi kalder symboler, er et udtryk, et navn eller et billede, som kan være velkendte i hverdagen, men som har en betydning udover den sædvanlige og umiddelbare mening. De rummer noget ubestemt, ukendt eller skjult."

- C. G. Jung

Et institutionsbarn havner let i en situation, hvor det hele tiden skal placere sig i forhold til andre, aldrig helt får lov at bare være noget i sig selv og have en værdi ved at være til og være det bestemte menneske, men altid gøres til noget, der er så og så meget bedre - eller som oftest ringere - end andre. 

Netop dette er et centralt tema i "Hændelsen" såvel som et kernepunkt i denne romans forståelse af PDD-lidelsen. Pilehushjemmet er en hierarkisk verden, hvor alles styrker og svagheder vejes på en guldvægt, hvor fortrin konstant udfordres i endeløse magtkampe og rivaliseringer, og egentlige menneskelige relationer præget af forståelse og ligeværd er noget uhyre sjældent, og selv når noget sådan synes at opstå, er der som regel undersøiske skær skjult under overfladen. Mennesker kan ikke i egentlig forstand blive mennesker, og derfor kan den medmenneskelige samhørighed heller ikke opstå.

Dette står i markant kontrast til det hjemmeboende barn. Forudsat at det har gode, kærlige forældre (i modsat fald kan en familiesituation være lige så skadelig som en anbringelse!) vil barnet opleve, at det er elsket og påskønnet, noget værd ved blot at være til. Det kan derfor hvile i en følelse af at være et fuldgyldigt medlem af menneskeheden med en naturlig ret til at være i verden.

De børn, der ikke forundes dette, vil let ende med at gennem hele livet altid føle sig som værende til besvær og ulejlighed, som noget uønsket andre helst er fri for.

Rivaliseringen hænger uadskilleligt sammen med dette. At "vise, hvad man har" er en måde at kræve sin ret til at være i verden.

Der ligger en spændingstilstand i uvisheden. Dybest set handler uvisheden om ens ret til at være i verden. Men den kommer til udtryk i rivaliseringen i form af tvivl om, hvordan ens sag står i forhold til andres. Er man mere eller mindre værd? For er man ikke noget værd i sig selv, kan man kun blive det i forhold til andre. Netop derfor kan tvivl og uvished - også om ganske ubetydelige ting - blive så nagende og forårsage så voldsomme spændinger.

Kapitel 1 viser nogle karaktertræk hos Paul og Arne, der synes at være typiske for dem, og derved også kommer til at præge relationen imellem dem. Paul er nostalgisk-tilbageskuende og prøver at hente styke/værdi fra sin samling af gamle historier, mens Arne er fremturende og intimiderende. Netop disse forhold skaber et særligt spændingsfelt imellem de to drenge.

Rivaliseringen får her et bagvendt, indirekte udtryk. For i bund og grund kan de ikke placere sig i forhold til hinanden, kun befinde sig i en væbnet neutralitet, hvor de skiftevis viser sig imødekommende og afvisende. Den mislykkede målekonkurrence har således en dyb symbolsk betydning: der vil altid være noget uafgjort imellem dem!

Hvad er højest: et tordenskrald eller Rundetårn?

Birger og det semifinale forhold kan således også ses som et mislykket forsøg på at indsætte et formidlende punkt i uafgjortheden. I hvert fald - også hvis man vælger en anden tydning - er Paul/Arne-konfrontationen det primære og mest direkte oplæg til Hændelsen. Både kronologisk og tematisk.

Tilsyneladende!

Det viser sig i kapitel 2, , at en anden linie fører lige så direkte frem til det afgørende, centrale punkt, og har langt større betydning for Hændelsens symbolværdi og skæbnetyngde.

I forhold til den kritik, "Hændelsen" er blevet udsat for, er det naturligvis rigtigt, at bogen handler om en flok drenge, der er ekstremt optaget af penisstørrelser. Men jo ikke som en hævden, at dette emne skulle være overmåde vigtigt og interessant, ikke et reklamefremstød for en dyrkelse af disse ting. Der er tvært om tale om en foruroliget spørgen til, hvad det er, der foregår, og hvad det er for nogle dybereliggende psykologiske mekanismer, der er i spil.

Jeg synes, det er vigtigt at gøre denne forskel klar. Hvis nogen skriver en bog, der hedder noget i retning af "Sådan får du din have til at trives", er der klart tale om et fremstød for havebrug, og ingen tvivl om, at forfatteren mener, dette er værd at bruge tid på. Hvis derimod nogen skrev en bog, der hed noget i retning af "Hvorfor er Olsen sygeligt besat af sine roser?", er der tale om en psykologisk udredning, der tager udgangspunkt i det synspunkt, at vi her står overfor et tilfælde, hvor interessen for havebrug har taget overhånd.

Denne modsætning mellem to fagbøgers holdning til samme emne kan også findes i skønlitteraturens verden. Oplagt kan man se på krigsromaner. Nogle handler om heroisme og mod, mens andre handler om krigens rædsler.

Det er så her, jeg må sige, at jeg ikke med min bedste vilje kan se, at der skulle være noget som helst i "Hændelsen", der forherliger en penisbesættelse. Tvært imod beskrives det konsekvent som en pinefuld lidelse, der ikke beriger - men tvært imod stærkt forringer - den besattes livskvalitet. "Hændelsen" forherliger ikke noget som helst. Det er derimod en historie om, hvordan en PDD undergraver og ødelægger et liv!

Men hvordan er det kommet så vidt? Hvordan er tingene blevet så afsporede og betændte?

Det er dette spørgsmål, der udforskes. I den forbindelse kommer jeg ind på at tale om romanens opbygning, som er præget af gradvise afsløringer. At afdække en sjælelig konflikt er på sin vis lidt af et stykke detektivarbejde. Lag efter lag må skrælles af, og kun langsomt begynder en forståelse af sagens rette sammenhæng at komme tilsyne.

Ligeledes vil der ind imellem forekomme misforståelser og ufrugtbare tolkningsforsøg. Netop derfor benytter romanen - især i de tidlige kapitler - tilbageholdte oplysninger og falske spor.

I den forbindelse er det værd at kigge på situationer og kontekst. Hvad der ligger i en given situation, hvad den lægger op til, og dermed også hvad der passer ind i en given ramme, og hvad der ligger udenfor. Handlinger og udtalelser sker jo netop altid i en given situation. De kan være en direkte reaktion på noget ganske åbenlyst i den foreliggende situation, eller forekomme umotiverede. Men selv hvor noget tilsyneladende bryder ud af situation og kontekst, sker det stadig i en situation: et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Det ville overhovedet ikke være muligt, at nogen sagde eller gjorde noget, uden at dette skete et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.

Men hvad der sker i en bestemt situation kan derimod sagtens referere til andre situationer, og dette sker ikke nødvendigvis i en kontinuerligt kronologisk orden. Hændelsen er netop som det i kapitel 1 beskrevne edderoppespind, hvor trådene strækker sig ud i alle retninger. En anden central metafor er de mange lag på hyttens tag.

Men Hændelsen er samtidig besynderligt gådefuld og rejser en mængde spørgsmål. I prologen fremstår det blot som en ligegyldig episode. Men efter første kapitel er det blevet en gåde, og en lang række spørgsmål presser sig på

I kpitel 2 hører man om Pauls følelse af personlig stilstand, alt imens verden ændrer sig omkring ham. Om Pauls folkemindesamlersyndrom stillet overfor forandringerne og her især tabet af hans to primære omsorgspersoner. Dermed præsenteres den anden hovedlinje frem til Hændelsen, som er fuldt ud lige så direkte som Arne-historien, men som vi ikke tidligere har hørt om.

Således står vi her overfor historiens første store kolbøtte, hvor mangt og meget pludselig får en helt ny betydning. Det betyder samtidig, at nogle af vores tidligere spørgsmål besvares (men ikke dem alle!), alt imens en række helt nye spørgsmål føjer sig til gåden. Dermed begynder det allerede nu at blive tydeligt, at sagen er langt mere kompleks end først antaget. I dette kapitel forekommer endvidere den centrale Frida-bemærkning om drengene på stoleryggen.

Der berøres tematikker som sorg, tab, smerte og svigt. Især det forhold, at det er en særdeles hyppigt forekomende oplevelse for institutionsbørn, at en medarbejder, de er glade for, skifter arbejde. Netop en af de ting, der er helt anderledes end i en almindelig familie, hvor barnets omsorgspersoner almindeligvis (man vil altid kunne finde undtagelser og særtilfælde) ikke bare udskiftes i tide og utide. At på den måde opleve, at ens følelsestilknytning ikke er gengældt, men at man bare er et arbejde, bidrager ikke just til en oplevelse af at have værdi og betydning. Overfor den rivalisering, der finder sted blandt eleverne, står således alle de små og større markeringer fra personalet side, der tydeligt lader en vide, at man ikke er deres eget barn. Det gælder ikke blot, når de skifter arbejde, men kan også komme tilsyne i deres gebærden overfor en, og der er således tale om et udbredt hverdagsvilkår, som blot bliver særlig tydeligt og tilspidset i jobskifte-situationen.

"Hændelsen" beskriver en virkelighed, som ganske vist er ekstrem og bizar, men ikke urealistisk. Ting af den art har fundet sted, og mange anbragte børn har haft sammenlignelige oplevelser, såvel som beslægtede ar på sjælen senere i livet. Naturligvis ikke helt nøjagtig sådan. "Hændelsen" ER fiktion. Men, ja: ting, der ligner!

- - - 

Alt dette forsøgte jeg at sige noget om i "Til Hannah"-serien!

Flere perspektiver

... Og der var mørke, og der var angst, og der var tavse skrig i sjælens dyb ...

Vi er på nuværende tidspunkt blevet præsenteret for to samtidige forløb, der peger frem imod og kulminerer i det samme punkt.  

I intermezzo 2 får vi det, der sker lige før komodescenen og fører frem til denne. Hullet imellem at være på ferie hos forældrene og at stå i rummet med kommoden bliver derved udfyldt. 

Ved at sammenlægge de to første kapitler får man nogle hovedtræk af de ting, der skete op til sommerferien. Herefter går turen så hjem til forældrene, hvorefter man kan sammenlægge prologen og intermezzo 2 til dét, der herefter skete. Således har man nu ét langt samlet forløb, der strækker sig fra omkring april-maj (eller deromkring) frem til august, og allerede derved burde det være tydeligt, at kommodescenen og bilturen udgør en slags symbolsk kulmination. De egentlige ting er snarere det, der er gået forud, men det er i dette punkt, at de mødes og støder sammen.

Alligevel er der stadig megen dunkelhed omkring Hændelsen. Vist tjener den som (op-) samlingspunkt for de to linjer. Men den forekommer stadig sært betydningsløs. Det er således kun en lille flig af sløret, der er blevet løftet, og der er rigeligt med afsløringer tilbage til resten af romanen.

I forlængelse af tab og sorg er det værd at tale lidt om det at blive udpeget. At blive udpeget er nok i én forstand at blive set, lagt mærke til. Men det er ikke at blive forstået eller at få omsorg. Det er blot at blive holdt frem som et eller andet underholdende fænomen. De vanskabninger, der i forrige tider blev udstillet på markedspladser, har næppe følt, at de blev set og hørt i deres dybere behov, eller blot behandlet tilnærmelsesvist menneskeligt. Fremfor at inkludere en person som et ligeværdigt medlem af menneskeheden er udpegningen lige modsat ekskluderende: stempler et menneske som undtagelse, udskud og freak. 

Mange børn - selv idag! - må døje med drillerier for overvægt, overbid, hareskår, briller, rødhårethed eller des lige.

Det bliver ikke nødvendigvis lettere af, hvis man udpeges for noget, der rummer en større eller mindre grad af prestige. Det er stadig en "freakisering" og betyder samtidig, at man tvinges ind i en fortsat kamp, hvor et mesterskab skal forsvares. Endvidere kan det skabe dobbeltheder, idet man på den ene side ønsker at blive anerkendt for sit fortrin, men på den anden bare gerne vil være som andre. Det lader sig nu engang ikke gøre at både være noget særligt og helt almindelig. Men man kan godt ønske sig begge dele, og derved blive fanget i en blæse-med-mel-i-munden-fælde. Det sørgelige er så, at ingen af delene er at blive værdsat og påskønnet som lige præcis den, man er. Det er lutter blindgyder, der fungerer på udpegningens og rivaliseringens betingelser. Også at skjule sig i mængden og den hertilhørende anonymitet er at ikke blive påskønnet. Man bliver prissat frem for værdsat i en verden af lutter forholdsmæssigheder.

Allerede i løbet af de to første kapitler stifter man bekendskab med Pauls hang til orden og systemer, forsøget på at forstå en kaotisk og forvirrende verden. 

Det centrale tema er naturligvis tab - at miste og opleve afsavn. Men i nær relation hertil det at ikke kunne stille noget op, hverken gøre fra eller til, samt forsøgene på at skabe en illusion om at kunne, hvorved dualismen kontrol/magtesløshed får en fremtrædende betydning.

Tab gør noget til fortid og skaber usikkerhed om fremtiden. Som det siden skal vise sig, har dyrkelse af fortiden og angst for fremtiden fra en tidlig alder præget Paul. Men på dette tidspunkt i hans liv sker der en tilspidsning.