toner, ord og tanker
To meddelelser
- Med særlig relation til "Getting Whooked" og "Tommy studier"
(men som i høj grad også berører andre af mine fortløbende projekter!)
Jeg har afprøvet det. Det ser ud til at virke. Jeg vil derfor forsøge at fortsætte mine projekter på denne vis. Det store spørgsmål er, om andre kan se de videoer, jeg på denne vis får adgang til?
YEAH!
Den er blevet oploadet igen ...
Jeg håber, at det fif, jeg har fundet til at omgås diverse blokeringer, er alment anvendelige, således at mange kan have glæde deraf.
Er der noget mere irriterende, end når en video, man gerne vil se, er blokeret?
Og hvad er overhovedet meningen med, at en video ligger på youtube, hvis man ikke kan komme til at se den?
Se nu f. eks. bare denne her, som jeg har særlige grunde til gerne at ville dele med en række gode venner (se nedenfor).
Der er overhovedet ikke økonomi involveret. Det handler om inspitation - om mentale, åndelige og spirituelle processer. Tænk at noget så prosaisk som ophavsrettigheder skal have lov at stille sig i vejen for dette.
Det ER noget svineri!
For det handler overhovedet ikke om, at Chick Corea skal have smør på brødet. Det handler om en flok tonedøve sagførere, der udelukkende er involveret med økonomiske interesser, og giver pokker i åndelighed og spiritualitet. Kort sagt nogle forbandede materialistiske røvhuller.
Men selv overfor de strengeste restriktioner - og ingen er mere rigidt restriktive end ECM - kan der altid findes veje til at omgås reglerne.
Så her er den ...
Dette tilfælde er ikke enestående. Jeg er flere gange sødt imod restriktioner. Det ved jeg, at også andre er. Der er endog folk, der har lavet hele videoer om det emne og fortalt om, at de har fået videoer blokeret for rene bagateller, f. eks. at de har brugt et eksempel med nogle få sekunder af et nummer i en lang video.
Jeg oplevede fornylig noget delvis tilsvarende, omend jeg må tilstå, at det var en smule mere end bare nogle sekunder, jeg brugte, da jeg lavede en video om tidlig Beatles og Pete Bests omdiskuterede trommespil. Den blev blokeret, og jeg blev nød til at klippe musikeksemplerne ud, hvorved den ikke længere gav særlig meget mening.
Eller man bruger nogle lydeksempler i en undervisningsvideo ... Og vupti! - BLOKERET.
Jeg måtte klippe adskillige af lydeksemplerne ud i en video til musik- og guitarundervisning, og i den amputerede udgave gav den kun delvis mening. De resterende numre, som jeg kunne få lov at beholde i videoen, eksemplificerede ganske vist, hvad de skulle, og pointen er vel sådan set stadig klar. Men hele flowet i udvalget af numre var ødelagt. De numre, der nu kom lige efter hinanden passede ikke lige så godt sammen, og derfor var der ikke længere samme oplevelse af en musikalsk rejse gennem et univers, eleven/lytteren gradvis blev klogere på.
Her er den komplette stribe, sådan som den oprindelig var udtænkt og planlagt i forhold til bevægelse/flow.