Carl On Cooper 4

Uddrag af et brev fra en god ven i 2009: 

… Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om dit projekt, og hvorfor du er gået i gang med det, for jeg er ret sikker på, at det er stort for dig menneskeligt …

Uddrag af mit svar:

… Hvad angår projektet, så ville jeg egentlig helst lade det tale for sig selv. Men lad mig alligevel fortælle lidt. På sin vis er det projekt 15 års opsparede tanker, men samtidig alligevel noget relativt nyt. Sagen er den, at gennem en længere årrække er Alice Cooper pladen "Love It To Death" kommet til at betyde mere og mere for mig. Jeg har ofte i årenes løb følt, at den plade på knap 40 minutter får sagt det meste af det, der er at sige, om at være menneske. På overfladen og for en umiddelbar lytning en række ligefremme rocksange, med tekster, der lige i første omgang heller ikke synes særlig dybsindige. Men efterhånden som man lærer den at kende, åbner den sig og viser sig at indholde uendelig meget mere end først antaget. Den har igennem alle disse år for mig stået som et univers i sig selv, hvor jeg har oplevet alverdens ting. Ting, jeg ofte har følt lyst til at skrive noget om, men det er aldrig tidligere blevet til noget. I hvert fald ikke direkte. Det har været tilstede som skjult inspiration i mange af mine skriverier. Det var Alice Coopers tredie plade og den, der førte til et gennembrud. De to første var på et lille, obskurt pladeselskab og kun udgivet i begrænset oplag, er svære at skaffe og har almindeligt ry for at være nogle lidt sære fisk. Men ingen af de plader, der ligger efter "Love It To Death", har jeg i årenes løb kunne få det med, som jeg har det med den. De er gode, jeg holder af dem, men den her følelse af, at det er noget helt særligt, noget magisk, en verden jeg træder ind i, når musikken begynder...Nej - sådan har jeg det ikke med de andre. Det er de tre efterfølgende, der er de mest kendte. Som sagt har de ikke helt kunne ramme mig på samme måde. Netop derfor har jeg i årenes løb tænkt over, hvordan og hvorledes med de to første. Var der et eller andet helt særligt de første år, der siden gik tabt? Så for omkring to år siden fik jeg fat på de to første. Det var naturligvis lidt af en begivenhed for mig, at endelig få fat i og endelig komme til at høre to plader, jeg i en årrække kun havde kendt af omtale, men som jo knytter sig til en af mine yndlingsplader. De er mærkelige - meget mærkelige! - Men ikke desto mindre kom jeg ret hurtigt til at holde af dem. Netop derfor blev jeg bekræftet i min forestilling om noget oprindeligt, der siden gik tabt. Men mere end det. Hele perspektivet skiftede for mig. "Love It To Death" er ikke optakten til de tre efterfølgende - den er kulminationen og fuldendelsen af de to første …

Den distræte Stork

Storken havde haft sine tanker andre steder. Derfor var der gået kludder i det hele. Midt i dybet af Afrika sad et ulykkeligt par og stirrede på den lyserøde klump, der antageligt skulle være deres barn. En ulykkelig svensk mor kunne ingen vegne nå med selv sit mest indsmigrende flickan min. Hendes lille datter så ellers ganske blåøjet og svensk ud. Det var hun imidlertid ikke. Den lille pige var amerikaner, og forventede et "my little girl". "Flickan min" syntes hun lød besynderligt og stak i et hjerteskærende vræl. I sin frustration kom hun endog til at tænke the f-word, selvom hun inden afrejsen var blevet formanet om, at hun ikke måtte tænke den slags ord. Endnu værre stod det til hos et kinesisk par, der hele deres liv havde været gode buddhister, men nu sad og stirrede betuttet på et lille, krølhåret jødebarn, der udviste en for sin alder imponerende evne til at småpludre på hebraisk. Det var dog altid et held for jødebarnet, at det ikke var havnet hos det højreekstremistiske par, von Heil, der også ventede småfolk. Hr. og fru von Heil var helt rundt på gulvet. End ikke i de allermest obskure bøger om racer og avl stod der noget om stribede børn. Derfor vidste de overhovedet ikke, hvordan de skulle forholde sig til den lille tingest i vuggen, der mere lignede et bismark-bolche end en baby.

Som sagt havde storken haft sine tanker andre steder. Da det gik op for den, hvor store fejl den havde lavet, blev den skamfuld og bedrøvet. Tænk at den i den grad havde kunne falde hen i dagdrømme. Det forundrede den. Den glemte næsten at skamme sig, fordi den blev så optaget af at spekulere over, hvordan det kan være, at man kan rende rundt og ikke ane hvad man foretager sig, bare fordi man tænker på noget andet. "Besynderligt at man kan blive så opslugt", funderede storken, mens den dumpede et indianerbarn ned til et russisk ægtepar, hvilket den først opdagede en halv time senere og derved fik grund til nye spekulationer og under disse afleverede et par norske tvillinger hos en ældre enlig dame i Indien.  

(Digt selv videre på historien. Hvad sker der videre for storken og de mange fejlleverede børn?)

Et spørgsmål ...

Hvis man smelter tøris,

kan man så tage bad uden at blive våd?

Sådan må det vel være

"Kærlighedens kraft er relationernes kraft. Det er venskabets og kærlighedens kraft. Du kan ikke være et privat menneske, hvis du ønsker at elske. Du kan ikke have hemmeligheder, hvis du ønsker at elske. Du kan ikke skjule dit hjerte, hvis du ønsker at elske. Et nøgent hjerte og bare hænder vil være alt hvad du besidder. Hjertets kraft er den mest krævende kunst. Den kræver hele dit væsen, og den lover dig intet. Alle har menneskeheden boende i hjertet. Derfor er der ingen private riger for nogen. Alt hvad du gør, alt hvad du tænker, alt hvad du føler, vibrerer gennem hele universet, hele menneskeheden. Dette er et enormt ansvar. Dette er en enorm frihed. At mestre denne kraft er det mest krævende, fordi den forlanger en pris. Du skal opgive din stolthed for at kunne mestre denne kraft i sin fulde overflod. Det lyder enkelt. Men i sandhedens øjeblikke, i prøvelsens øjeblikke, vil du opleve uudholdelige følelser. Du er nød til at træne dig til at åbne dit hjerte. Hvis du gør det på én gang, vil du dø. Det vil være for stærkt for dit hjerte. Men du kan ikke gøre det gradvist, trin for trin. Det er op til dig at finde dit hjerte. Det er kun op til dig. Dette er den mest komplicerede kunst, at være menneske blandt mennesker. Samtidig er det den mest gavnlige kunst. Dette er at mestre kærligheden. Dette er at mestre Gud."

- Ronit Galapo 

Hvem byggede det første sandslot?

N.B.    Se også "Getting Whooked 2"