John Dillermand og Onkel Reje
"Vi skal ikke underkende,
at noget aflejrer sig hos barnet."
- Marie Høgh
Jeg kan godt se, at jeg er noget sent ude med en kommentar til en to år gammel video. Men serien kører jo endnu!
Der har været en del debat om kønsforskerens udtalelser i videoen. Som forventeligt mener mange af seriens tilhængere, at han er helt på vildspor. Jeg synes også, han er skævt på den. Men af en helt anden grund.
Hvordan kan der på nogen måde være tale om at krænke kvinder/piger? Det er jo ikke dem, der har noget i klemme. Jeg er ærlig talt mere bekymret for drengene. Om en sådan serie kan danne grundlag for livslange mindreværdskomplekser og utilstrækkelighedsfølelse.
Nej glem nu lige al den snak om me-too m.v. Det er ikke de små piger, der udsættes for en grotesk karikatur af deres fysiognomi, der kan blive grobund for angst, fejlagtige forestillinger og forskruede idealer.
Der tales i videoen om, at den omdiskuterede diller er afseksualiseret. Ja - det medgiver jeg. Den er vist rundt regnet så uskyldig, som sådan en overhovedet kan blive. Men omvendt er den i høj grad en helte attribut. Og sin helt vil man gerne ligne.
Nogle husker måske "Den hvide sten". I så fald har de formodentlig også erindringer om, at have gået på stranden eller et lignende sted og prøvet at finde sådan en helt hvid og glat sten. Der er netop begyndt en ny serie på Ramasjang, hvor en gul styrthjelm spiller en central rolle. Lur mig om ikke mange forældre i nærmeste fremtid vil opleve deres børn plage om at få sådan en. Børn er almindeligvis hurtige til at spotte et centralt symbol.
Når jeg tænker tilbage på den betydning, jeg i min barndom tillagde superheltes kapper, hatte, masker og våben, og hvor betydningsfulde disse ting i perioder var for mig, er jeg overbevist om, at Johns dillermand kan blive vigtig for mange nutidige børn.
Børnene synes, det er sjovt. Det kan jeg godt forstå. Men den barnlige fantasi skelner ikke nødvendigvis mellem, hvad der er realistisk og urealistisk.
Netop i den alder, hvor drengene er allermest påvirkelige og har mindst mulighed for at forholde sig kritisk til ting, udsættes de for dette. At det morer dem, gør ikke sagen bedre. Når vi griner er paraderne nede, og der er dermed bare lukket så meget desto mere op. Fri passage for en tiggende bombe, der kan lægge sig tilrette i underbevidstheden.
Det er ikke usædvanligt, at ting, der ikke virkede som noget særligt, ja - som rene bagateller, da de fandt sted, siden kan opleves som belastende og retraumatiserende - som reelle ar på sjælen.
Derfor er jeg bekymret for, hvad den serie kan forårsage i forhold til drenges forestillinger om egnes og andres kønsdele.
Hvilke forestillinger vil der ikke kunne opstå?
Når man i den modtagelige, ukritiske alder dagligt får at vide, at verdens længste er omkring syv-otte meter, ligger den antagelse ret lige for, at det formodentlig er helt almindeligt, at den er omkring en meter.
Nogle er formodentlig bedre til at tage tingene med et gran salt end andre. Men det har jo altid netop været de enfoldige, der var de oplagte mobbeofre. Det er jo åh så morsomt, hvis man kan binde tosse-Ole et eller andet på ærmet. Ligesom det er den helt nye spejder på sin første lejr, der sendes ud for at finde en røgvender.
Det undrer mig at høre i videoen, at både børnepsykologer og seksualrådgivning har været indover. Har de mennesker ingen anelse om, hvor grusomme drenge kan være i et omklædningsrum? Eller bare hvor meget angst, der kan være involveret, når to drenge har en fortrolig snak, hvor de lufter deres formodninger om, hvad der sker, "når der kommer hår på"?
Her hjælper det ikke stort, at vi i "John Dillermand" har at gøre med en fuldstændig afseksualiseret penis. For seksualiseret skal den nok blive ganske af sig selv sidenhen. Når så pubertetens hormonhelvede sparker ind, har der ligget en bombe dér og hygget sig i underbevidstheden i flere år.
Angst, panik, forvirring, mindreværd, utilstrækkelighedsfølelse og tvivl om alt er en mere eller mindre given del af disse svære år. Men jeg vil mene, at man kan være blevet klædt mere eller mindre godt på til at tackle dette i de foregående år, mens der modsat kan være ting, som hælder benzin på bålet.
Ja, tilsyneladende er "John Dillermand" bare en sjov og ganske uskyldig serie, som børnene griner hjerteligt af. Men det er den så måske alligevel ikke.
"Han har verdens længste dillermand.
Der er næsten ikke noget,
han ikke kan med den.
Han kan svinge den rundt,
han kan blive lidt flov.
Han kan redde hele verden,
hvis han bare fik lov."
- Fra seriens temasang.
"På grundlag af disse groteske ræsonnementer forestiller manden sig, at den fysiske, anatomiske penis er en fallos - en idealiseret fiktiv penis med magiske evner - en art fetisch snarere end en virkelig anatomisk del af et levende menneske.
(...)
Enhver perversion er et forsøg på at rokke ved grænsen mellem virkeligheden og det irreale."
- Louise Kaplan (amerikansk psykolog og ekspert i perversioner)
Nej - chikane og trusler er ikke o.k. Kritik bør til enhver tid være saglig.
Men omvendt ser jeg også en smædekampagne den modsatte vej. Åbenbart er man pr. definition konspirationsteoretiker, anti-alverdens ting og en hel masse andre mærkværdigheder, hvis der er noget, man ikke synes er i orden.
For mig at se er det misbrug af tolerance begrebet, når man på den måde tvinges til at skulle sige god for hvad som helst (for ellers er man en forskruet og mærkelig en).
Jeg gentager: jeg er på ingen måde tilhænger af trusler og chikane. Men jeg vil have lov at sige, at jeg ikke bryder mig om "Onkel Reje", og mener ikke, det er rimeligt, hvis jeg des årsag skal stemples som værende alle mulige underlige ting.
Jeg må indrømme, at jeg er politisk uenig med Lars Andersen, som har lavet videoen ovenfor. Men måske netop derfor, synes jeg, det er vigtigt at sige, at man også kan høre til på venstrefløjen, men ikke bryde sig om "Onkel Reje."
Han påpeger ganske fint, at det er svært at se en logisk forbindelse imellem, hvad man mener om corona vaccine, og hvad man mener om "Onkel Reje". Men han er lige ved selv at falde i en lignende fælde. Bare fordi, man mener, at der skal tages hensyn til de svage og udsatte, behøver man altså ikke at være tilhænger af hæmningsløs udskejelse.
Nej, jeg mener ikke, at en lille velbjærget elite skal have eneret til alle goder, mens resten af befolkningen ligger og roder rundt i rendestenen. Jeg mener, alle skal have adgang til skole og uddannelse, og mulighed for lægehjælp, hvis de er syge. Jeg mener, at der skal være regler for, hvor langt en arbejdsgiver kan sætte lønnen for et givent stykke arbejde ned. Osv. osv. Enhver kender alle de gængse punkter. Så hvad alt dette angår, er jeg ildrød. I denne buket af blodrøde roser kan man også godt tilføje et par grønne kviste, for jeg er rent faktisk en smule bekymret for miljøet, og tvivler på, at vores klode kan blive ved at holde til, at vi behandler den, som vi gør.
Men samtidig mener jeg også, at folk skal opføre sig ordentligt. Der kan muligvis være normer, som er forældede og trænger til revision. Men jeg er ikke tilhænger af at smide barnet ud med badevandet og sætte alle værdier over styr. Jeg vil gerne kunne gå trygt og sikkert på gaden uden at blive slået ned. Når jeg går ind i en forretning, mener jeg som kunde at kunne gøre krav på en høflig behandling og ikke blive tiltalt på en flabet og uforskammet måde. Og NEJ - jeg er absolut ikke tilhænger af, at femårige børn skal opfordres til at blive satanister og/eller have stukket en voksen mands underliv op i ansigtet.
Derfor er der rent faktisk en masse af det, han siger, som jeg er fuldstændig enig i. Der er noget her, som simpelthen ikke er i orden. Jeg kan måske nok synes, at det kommer til at handle lige lovlig meget om licenspengene. Men fred nu være med det.
Mens kritikerne af "Onkel Reje" betegnes som konspirationsteoretikere, synes DR selv at have gang i en konspirationsteori med denne snak om et koordineret angreb. Jeg kan også kun tilslutte mig, at det er besynderligt, at der ikke nævnes et eneste konkret eksempel på, hvad det er for trusler, Mads Geertsen er blevet udsat for.
Ligeledes føler jeg mig stødt af den tale om, hvad det er for nogen, der ikke bryder sig om det program. Ekstreme holdninger, konspirationsteoretikere, anti-elite, anti-mainstream og anti-videnskab. Det er bare nogle af de ord, der bruges.
Som nævnt ovenfor, synes jeg, det er misbrug af tolerance-begrebet, når tingene skrider derud, hvor man pr. definition er forskruet og mærkelig, hvis der er noget, man ikke synes er i orden.
Det har jeg så heldigvis kunne konstatere, at jeg ikke er ene om at mene:
