Sun Ra

- Smagsprøver fra en outsiders kosmisk-musikalske afsøgninger.

Et sted langt ude i verdensrummet synger stjernerne og planeterne et polyfonisk kvad, der former sig som et potpourri af mælkevejens evige folkesange. Eller også er det bare en halv-psykotisk original, som har fået den tanke, at det måske kunne være sådan....

Galaktisk velklang eller hyl fra sanatoriet? Sun Ra var måske 60'ernes mest yderliggående og nytænkende jazzmusiker. Hans plader er udtryk for noget helt og aldeles specielt, der næppe kan siges at være for det store, brede publikum, men har nydt stor anerkendelse internt i jazzkredse, hvorved han har haft en indflydelse, som det næppe er overdrevent at sammenligne med Miles Davis' betydning i samme periode.

Både som pianist, komponist, arrangør og orkesterleder - samt tildels også som synth- og electronique-pioner - har Sun Ra markeret sig som en helt central skikkelse i den moderne jazz, og har med en frygtløshed uden lige atter og atter vovet sig helt ud til de yderste musisk-eksperimentale grænser.

Egentlig hed han vist nok Herman Poole Blount og var født i Alabama i 1914. Men under navnet Sun Ra hævdede han at være af engleslægt, født på planeten Saturn og kommet til jorden for at åbenbare galaktiske klange for menneskene sammen med sit (hold fast!) Solar/Myth-Science/Intergalactic-Space Travel/Astro-Infinite Arkestra, som dog undertiden begrænsede sig til at hedde Arkestra, hvilket angiveligt skulle være astronomisk stavemåde for orchestra. De kosmisk-galaktiske klange har det med at gå på tværs af alle gængse jordiske termer. Mælkevejs musikken swinger på sin helt egen måde og i sin helt egen tidszone.

Før nogen anden skabte Sun Ra en hybrid, der hæmningsløst blandede alle genrer og stilarter. I sen-50'erne blev elementer fra hele jazzens daværende historie mixet sammen i overraskende cocktails, der endvidere var krydret med elementer af såvel moderne kompositionsmusik som pop, latin, rhythm and blues og sågar rock and roll. I denne periode var musikken nok særpræget, men ikke uden umiddelbar appel. Allerede tidligt i 60'erne bevægede Sun Ra sig derimod i en voldsomt alternativ retning og gik sine helt, helt egne veje, der næppe kan siges, at være for det brede publikum. Men den, der først en gang har fået ørene stillet ind på den rette galaktiske frekvens, bliver uværgeligt indfanget for livstid i en uudslukkelig fascination af det excentriske englebarn. I sidste halvdel af årtiet blev forskellige former for slagtøj stadig mere dominerende, ligesom traditionelt melodibærende instrumenter ofte i stedet blev brugt til at skabe eksplosive rytmiske effekter. Indimellem alle disse overraskende afsøgninger har Sun Ra fra tid til anden dog også lavet mere konventionelle jazzplader, hvor han tolker standards. Det gælder f.eks. albummet "Sound Sun Pleasure".

Hvad der skete i dybet af dette påståede rumvæsens sind er ikke til at vide. Men det kunne lyde som om, der var et sted derinde, hvor Karlheinz Stockhausen, Syd Barrett, Frank Zappa og Archie Shepp udkæmpede bitre fejder afvekslende med at konkurrere i forsskruet humor.

De fleste af Sun Ras plader blev oprindelig kun udgivet i ganske små oplag og var i årevis uopdrivelige, men takket være cd-genudgivelser er de i dag lette at skaffe og det endda til en overkommelig pris.

Det er også først med cd-genudgivelserne, at det er blevet fuldt ud muligt, at studere udviklingsbevægelsen i værket, da det er karakteristisk for Sun Ras plader, at der ofte er påfaldende stor uoverenstemmelse mellem indspilnings- og udgivelsestidspunkt. Mange af dem er først udgivet længe efter, at de blev indspillet, og ikke nødvendigvis i den rækkefølge de blev lavet. Derved er Sun Ra næsten umulig at indpasse i en stringent kronologi.

Mega-geni eller rablende galning? - Måske lidt af begge dele. Men for den, der vil forstå 60'erne og de enorme, gennemgribende forandringer, der skete med musikken i disse år, hører Sun Ra i hvert fald med som obligatorisk pensum. Man kommer ganske enkelt ikke uden om, at han var et centralt kraftcenter, der i høj grad bidrog til at flytte musikalske grænser og påvise nye muligheder. Sun Ra er for jazzen, hvad John Cage er for kompositionsmusikken: det ekstreme alternativ aller yderst ude, der kan få stort set alt andet til at virke en smule ordinært.

Da det er mere eller mindre umuligt at præsentere denne musik strengt kronologisk, er der i det følgende udvalg lagt mere vægt på idé-mæssig sammenhæng. Det gælder især hovedværket "Heliocentric Worlds", der består af tre selvstændige dele. For de øvrige tings vedkommende er indspilningstidspunktet brugt som vejledende rettesnor.

"Sound Of Joy" - Indspillet 1956. Udgivet 1968.

"Sun Ra Visits Planet Earth" - Indspillet 1956-58. Udgivet 1966.

"Jazz In Silhuette" - Indspillet marts 1959. Udgivet maj 1959.

"Sound Sun Pleasure" - Indspillet marts 1959. Udgivet 1970.

"Interstellar Low Ways" - Indspillet 59-60. Udgivet 1966.

"Futuristic Sounds" - Indspillet og udgivet 1961.

"Art Forms Of Dimension Tomorrow" - Indspillet 1961-62. Udgivet 1965.

"Secrets Of The Sun" - Indspillet 1962. Udgivet 1965.

"Other Planes Of There" - Indspillet 1964. Udgivet 1966.

"Heliocentric Worlds"

Første del: Indspillet og udgivet 1965.

Anden del: Indspillet 1965. Udgivet 1966.

Tredie del: Indspillet 1965. Udgivet ??

"The Magic City" - indspillet 1965. Udgivet 1966.                         (OBS! - "Magic City" blev indspillet mellem første og anden del af "Heliocentric Worlds")

"Atlantis" - Indspillet 1967-69. Udgivet 1969.

"Space Is The Place" - Indspillet 1972. Udgivet 1973.

Strengt kronologisk indspilningsoversigt:

"Sounds Of Joy", november 1956

"Sun Ra Visits Planet Earth", 1956-58

"Jazz In Silhouette", marts 1959

"Sound Sun Pleasure!!", marts 1959

"Interstellar Low Ways", 1959-60

"Futuristic Sounds", oktober 1961

"Art Forms And Dimensions", 1961-62

"Secrets Of The Sun", 1962

"Cosmic Tones For Mental Therapy", 1963

"Other Planes Of There", 1964

"Heliocentric Worlds, Volume 1", april 1965

"The Magic City", september 1965

"Heliocentric Worlds, Volume 2 & 3", november 1965

"Atlantis", 1967

"Space Is The Place", oktober, 1972

Oversigt over udgivelsestidspunkter:

"Jazz In Silhouette", 1959

"Futuristic Sounds", 1961

"Secrets Of The Sun", 1965

"Art Forms And Dimensions", 1965

"Heliocentric Worlds, Volume 1", 1965

"Heliocentric Worlds, Volume 2", 1966 (?)

"Heliocentric Worlds, Volume 3"(?) (? - 1966 -?)

"Visits Planet Earth", 1966

"Interstellar Low Ways", 1966

"Other Planes Of There", 1966

"The Magic City", 1966

"Cosmic Tones For mental Therapy", 1967

"Sounds Of Joy", 1968

"Atlantis", 1969

"Sound Sun Pleasure", 1970

"Space Is The Place", 1973

Smagsprøver

1956. (1/3)

1956. (2/3)

1956. (3/3)

1959

1962

1965

1967

1972