toner, ord og tanker
Vi er nået til vejs ende!
Men som mange vil vide, skrev jeg siden to små noveller, der udgør en slags fortsættelse. Jeg har flere gange gjort klart, at jeg ikke anser dem for en autoritativ fortsættelse, og at andres bud på hvordan, det siden gik Paul, kan være fuldt ud lige så rigtige.
Men uanset hvordan, man forestiller sig hans videre liv, må dette nødvendigvis forholde sig til slutningen på “Hændelsen”/“Paul” og hvordan man opfatter denne. Således er på sin vis ethvert bud på en fortsættelse også en tolkning af dobbeltprojektets slutning.
Han gik gerne med en ildrød vest og klædte sig i det hele taget som en pebersvend, der går på frieri og gerne vil skjule sin alder."
- B. S. Ingemann"
En mand burde kende sig selv bedre end som så, og hvis han foretrak at gnave på grå, knastørre knogler i en hule, kunne han ikke tillade sig at lokke en ung pige derind."
- George Eliot
Kan også findes: https://www.youtube.com/playlist list=PL8s5a2Puxl31H7XsAEhlQ_tUrEhspIXb9
Ekstra special bonus!
Som nævnt vil et hvilket som helst bud på en fortsættelse udgøre en tolkning af slutningen. Derfor er der god grund til lige at tage et ekstra kig på denne.
Slutningen som jeg tænkte og mente den:
Vi kan ikke forlade “Hændelsen”/“Paul” uden en eller anden form for forløsning. Efter al den smerte og forpinthed, vi har gennemlevet, med hele dens præg af selvkredsende psykisk indespærring, kræves der simpelthen en sprængning.
Noget sådan blev da også forsøgt i romanen, men i langt højere og mere udpræget grad gennemført (sådan da!) i rockoperaen.
Det, jeg ville, lykkedes ikke helt. Men selv i disse ufuldstændige og noget klodsede udkast skulle man gerne kunne fornemme i det mindste en snert af noget udfriende.
- Men det må folk jo naturligvis selv vurdere, om de kan.
Se også: https://grubler-ved-tasterne.dk/443124474/forl-sning