Jack the Ripper som begreb

Den primære indsats i Ripper-sagen har centreret sig omkring at afsløre morderens identitet. Det er efter min opfattelse spildt energi. Faktisk er det ikke en gang absolut sikkert, at samme gerningsmand stod bag de fem kanoniske mord. Om en række af de mulige Ripper-mord udover de kanoniske er nogle så godt som sikkert begået af en anden gerningsmand.

Der er spundet mange myter omkring Jack the Ripper. Faktisk er allerede navnet et stykke mytologi. De fleste betvivler stærkt, at manden med kniven og manden med pennen var en og samme. Den mest udbredte teori er, at nogle smarte avismænd fandt på navnet. Morderen i Whitechapel har altså med stor sandsynlighed ikke brugt den betegnelse om sig selv.

Dette betyder, at man kan vælge at bruge navnet på en anden måde og i en anden betydning. Man kan simpelthen bruge det om uopklarede mord i den sen-victorianske epoke, på samme måde, som man kalder en ukendt afdød for N.N. (på engelsk John og Jane Doe). Det betyder så netop ikke, at alle disse mord skulle være begået af den ene og samme. Nogle af dem kan umuligt være det, med mindre man kalkulerer med mysticisme og overnaturlige evner. Går man ud fra at gerningsmanden bag de fem kanoniske mord var et menneske underlagt de almindelige fysiske love, kunne han ikke være to steder på én gang. Nej - i denne betydning er Jack The Ripper simpelthen en ukendt gerningsmand, på samme måde som John eller Jane Doe betyder et ukendt offer. Pointen er netop - som jeg om et øjeblik skal komme nærmere ind på - at når man samlet taler om uopklarede mord i den sen-victorianske epoke, må der nødvendigvis være tale om flere forskellige gerningsmænd.

Lad mig yderligere tydeliggøre dette. Ordet UFO bruges ofte i betydningen "fartøjer fra andre planeter". Da de tre bogstaver imidlertid står for "uidentificeret flyvende objekt", behøver dette ingenlunde være tilfældet. Hvis jeg ser noget på himlen, som jeg ikke ved hvad er, så er det principielt et UFO, for da jeg ikke ved, hvad det er, er det per definition uidentificeret. Et UFO kan altså være noget så harmløst og banalt som en fugl, så længe jeg ikke har genkendt den som en fugl.

Ved at bruge Jack the Ripper i denne udvidede betydning slipper man fri at de evindelige og nyttesløse spekulationer om, hvem der begik Whitechapel mordene, for så at få frigivet energi til andre overvejelser.

Det er her bemærkelsesværdigt, at der netop i den periode finder en hel del uopklarede mord sted, som på en række områder er helt forskellige både i forhold til ofre og metode, men har det til fælles, at de er udryk for en voldsomhed, som på den tid overraskede og chokerede. Her kan man så begynde på en ny overvejelse: hvordan kan det være, at disse makaberheder fandt sted på netop det tidspunkt?

Hvis man virkelig kunne påvise, at én - og kun en - uhyre travl gerningsmand havde fartet rundt fra øst til vest og myrdet løs, kunne man i nogen grad betragte hans tilfælde som noget isoleret uden forbindelse til det øvrige samfund. Men når en række bestialske forbrydelser begået af flere forskellige gerningsmænd synes at være tilfældet, giver det bolden op til såvel sociologiske overvejelser om det victorianske samfund og psykologiske overvejelser om dets mennesker, samt mere abstrakte og metafysiske overvejelser om ånden bag eller under dette samfund og dets mennesker. Med to ord lånt fra tysk: zeit og zeitgeist.

Svaret på hvem, Jack the Ripper var, vile i denne forståelse således ikke være udpegning af en enkeltperson, men en række faktorer, der skabte sådanne personer. Det er for mig at se en mere relevant undersøgelse. Gerningsmanden bag Whitechapel-mordene er med næsten absolut sikkerhed en forlængst afdød, der følgelig ikke kan stilles til ansvar. Men en dybere forståelse af den periode, der grænser op til år 1900, kan i bedste fald give nye forståelsesforudsætninger for det 20. århundrede og dermed i sidste ende os selv.

Vi er nu ude over dette århundrede og inde i det 21. Men alle os, der levede deri, er uundgåeligt præget deraf. Det er en del af vores forudsætninger. Men hvilke forudsætninger havde så denne vores forudsætning?

"Below the skin of history are London’s veins. These symbols, the mitre, the pentacle star, even to someone as ignorant and degenerate as you can sense that they course with energy... and meaning. I am that meaning. I am that energy. One day, men will look back and say that I gave birth to the 20th Century."

- Jack The Ripper (måske?)

"Når Freud og hans naturalistiske forbilleder, der var overbeviste ateister, har afsløret den himmelske sandhed som illusorisk, er der kun tilbage at rode op i underverdenen og se, hvad det vil kalde frem. Det berømte motto til 'Drømmetydning', som Freud har hentet fra Virgils 'Æneiden', lyder netop: "Mægter jeg himmelen ej at røre, jeg helvede vækker." Der er en lige linje herfra til Freuds foretrukne identifikationsfigurer. Når han i ungdommen identificerede sig med kong Ødipus og i alderdommen med Moses, var han tydeligvis tiltrukket af den tragiske helteskikkelse, der måtte betale en høj pris for at søge sandheden. Forventningen om at afdække en ubehagelig eller ligefrem tragisk sandhed kommer endelig også til udtryk i Freuds sidste revision af driftsteorien, hvor han hævdede, at dødsdriften var stærkere end livsdriften og før eller siden ville føre til menneskehedens udryddelse."

- Ole Andkjær Olsen

"From hell.

Mr Lusk,

Sor

I send you half the Kidne I took from one woman and prasarved it for you tother piece I fried and ate it was very nise. I may send you the bloody knif that took it out if you only wate a whil longer

signed

Catch me when you can Mishter Lusk"

- Jack The Ripper (?)

"At least he got the address right"

- replik fra filmen "From Hell"

Tænk over det ...

Rent faktisk fandt der så tidligt som i 1863 - 25 år før rædselsefteråret - et ripperlignende mord sted. Mange træk minder. I forhold til spørgsmålet om en konkret gerningsmand, har der da også været spekulationer i muligheden for, at det kunne være et tidligt rippermord. Det kan man vel ikke absolut udelukke. Men det udelukker i så fald stort set alle populære ripperkandidater, da de fleste af dem i 1863 var små børn.