toner, ord og tanker
Det store debatemne netop nu er den afslørende dokumentar “Simon Spies og morgenbolledamerne”. Det har virkelig fået folk til tasterne. Hermed også undertegnede!
Nu har jeg efterhånden flere steder læst, at "alle" vidste det. Samfundet bar over med ham o.s.v. Indenfor murene (læs = Spies koncernen) var det kendt, men jeg er tilbøjelig til at tro, at det almene kendskab til sagen overdrives.
Nu var jeg kun et barn i 70'erne. Da Simon Spies døde i 1984, var jeg knap 17 år. Så det var naturligvis det perspektiv, jeg så tingene fra. Bl.a. havde jeg uhyre svært ved at forestille mig, at nogen over 50 stadig havde en seksualdrift. Men når jeg tænker tilbage på, hvad ældre personer omkring mig sagde, så synes mange at have ment, at det meste var et reklamestunt.
Det forlød, at han havde gjort den beregning, at det var billig reklame at skeje ud på en sådan måde, at man han kom på forsiden af aviser og ugeblade. Jeg tror virkelig, at mange var overbeviste om, at det var et offentligt image. Troede, at de såkaldte morgenbolledamer bare bagte boller, at der simpelthen var tale om et vittigt ordspil. Troede, at han bare yndede offentligt at vise sig sammen med flotte piger, som ikke led nogen overlast, men bare skulle smile til pressens fotografer. Et offentligt image, et reklamestunt og med tungen langt ude i kinden. mange synes endog at have formodet, at han helt privat var en smule kedelig.
Det lyder ufattelig naivt. Men jeg tror ikke, at den opfattelse har været ualmindelig. Dertil har mange simpelthen ikke kunnet forestille sig, at han sideløbende med at styre at stort forretningsimperium havde tid og overskud til udskejelser i det omfang. Mens mange af de ting foregik, troede i hvert fald jeg, at han bare var en skæg fætter, der købte et ekstra sæde til sin stok, når han gik i biografen.
Mange har måske haft en anden opfattelse og vidst bedre besked. Men jeg tror, at det for de fleste, der ikke har arbejdet indenfor Spieskoncernen, kommer som lidt af et chok, at forholdene har været sammenlignelige med en sekt, hvor folk hjernevaskes af lederen. At udskejelserne ikke blot har været fuldt ud som antydet, men langt værre og endog indbefattet regulær vold. Jeg blev i hvert fald rystet over den tredobbelte dokumentar.
Men ja - mange vidste rent faktisk besked. Udover ansatte i koncernen store dele af pressen. Sikkert også folk, der befandt sig i en lidt fjernere position. Derfor er det så sandelig også på sin plads at spørge, hvorfor ingen greb ind?
Det ER en skamplet!
Ja - han er, som mange påpeger, død forlængst. Så det er naturligvis for sent at retsforforfølge ham. Men det er ikke for sent at blive klogere. Vi lever på historiens vilkår. Ting, der ligger langt, langt tilbage lever vi endnu med resultaterne af idag. F. eks. reformationen og stavnsbåndets ophævelse. Vi får nok ikke så meget ud af at sidde og blive vrede på de godsejere, der lod fæstebønder ride på træhesten. Men det er vigtigt at huske, at den personlige frihed, vi nyder idag, ikke er kommet ud af ingenting.
Der er så mange, der forlængst er døde. F.eks. Per Hækkerup. Alligevel undlader dokumentarer om dansk politik gennem tiderne sjældent at nævne, at han engang var skidefuld under en afgørende forhandling.
Nogle hævder, at der foregår værre ting idag. Det er sikkert rigtigt. Men mon ikke også dét er en historisk bevægelse? Mon ikke vejen er blevet banet for alt dette, netop fordi, man så igennem fingre med for meget? Hele den mentalitet, hvor ting, som almindelige mennesker ville blive spærret inde for, blev regnet for noget sjovt og excentrisk, hvis det var en millionær, der gjorde det. Mon ikke der kan tegnes en lige linje derfra og så til de værre ting, der sker idag?
I øvrigt så i forhold til værre eller ikke, vil jeg tilføje, at jeg synes, det er svært at gradbøje ødelagte liv.
Pigerne blev godt betalt, hævder mange. De vidste, hvad de gik ind til, lyder det videre. Der var penge at få, og det var det, de ville have.
Selvfølgelig gjorde de det for pengenes skyld. Unge mennesker vil gerne have mange penge mellem hænderne. Men jeg tror ikke, ret mange 14 årige kan gennemskue, hvad det gør ved dem, at træde på deres egen selvrespekt, og overskue konsekvenserne deraf. De langtidsvirkninger, der kan være mange år efter. De unge mennesker er blevet svigtet. Det er naturligvis rigtigt, som det også er blevet sagt, at de selv gik ind ad døren. Men det burde nogen have forhindret dem i.
Frivilligt? - Ja, for så vidt. Men systematisk manipulation kan være yderst magtfuld. At gå for en sulteløn i underetagen og dagligt få at vide, at du kan få overflod i overetagen. Dag ud og dag ind. Hvergang, der dukker en uforudset udgift op. Hvergang, der er noget du ønsker dig. Mens du dårligt har råd til et rugbrød, får du konstant at vide, at du kun er et skridt fra at kunne leve af østers og champagne. Hver og en, der siger "frivilligt" forestil jer lige det. Tilføj så: ikke som du er idag med din nuværende modenhed, refleksion og selvbeherskelse, men som du var, da du var mellem 15 og 18 år.
Og nu denne afsporede snak om undskyldninger eller ej …
Simon Spies er død. Det er mange af de kvinder også. Foruroligende mange i en ung alder. Men nogle af dem har overlevet.
Måske er det bare vigtigt for de kvinder at få lov at fortælle deres historie. De har i alle de år måtte leve med, at en anden version var den godkendte. Det handler måske slet ikke om noget med at få undskyldninger, bare at blive hørt.
De blev ikke taget alvorligt dengang, og det har de måtte bære på i 40 år. Kunne man dog ikke i det mindste tage dem så alvorligt nu, at man lytter til dem?