Juwes-grafittien

- Et ordspil på jøder og dommere?

Jøde-dommere

Jeg har spekuleret en del over, hvorvidt "juwes" kunne være et ordspil. Især har jeg forestillet mig en sammentrækning af juvenile og jews, unge og jøder - den ultimative syndebuk!

En anden mulighed er en sammentrækning af judges og jews - dommere og jøder. Grafittien er kryptisk, for hvad vil det sige, at de er dem, der ikke vil blive beskyldt for noget? At de ikke vil blive det i ganske ligefrem forstand? At de undser sig, benægter deres skyld? At de ikke bør lastes? At de ikke vil blive bebrejdet uden grund? At det ikke bare drejer sig om småting? At de ikke uden betaling eller noget-for-noget-krav vil tage en skyld på sig? Eller .. At indsætte et ord, der måske (?) kunne være en syntese af den anklagede og den dømmende passer fint sammen med formuleringens subtilitet.

Noget, der gør denne mulighed endnu mere interessant, er, at der i det gamle testamente (altså jødernes hellige skrifter) findes et skrift, der hedder "Dommerbogen". Det er bl.a. heri man finder beretningen om Samson og Dahlia. For dem, der tolker ripper-mordene freudiansk, altså at kniven var en penis-erstatning og flænsningerne en form for samleje, må det være en ren foræring, at en af det gamle testamentes mest åbenlyse kastrationssymbolikker findes netop i dét skrift, som den gådefulde grafitti, måske (?) hentyder til.

Også i andre henseender er Dommerbogen interessant at se i lyset af Whitechapel-mordene. Det er et temmelig blodigt og makabert skrift, som rummer en god portion lemlæstelse.

De indledende kapitler er et kort, historisk overblik, der primært fortæller om jødernes skiftevis troskab og frafald. Vægten ligger især på dette vægelsind i gudsdyrkelse. Når de tilbeder Herren er han med dem, og de besejrer andre folk, som er afgudsdyrkere. Menneskeværd vurderes her udelukkende efter gudsforhold, og afgudsdyrkerne er således ikke at regne for andet end kvæg. Det udvalgte folk, der tilbeder Herren, kan derfor med hans velsignelse myrde løs på disse fremmede. "Der er ingen repressalier," kunne her være en fuldt ud passende kommentar!

Men så skifter jøderne sind. De vender sig fra Herren, begynder at tilbede de falske guder, ja - gifter sig endog med de andre folk. Herren bliver rasende og lader ulykker regne ned over dem. Folket klager så deres nød. Da lader Herren en dommer opstå iblandt dem, og alt bliver godt igen. Ordet dommer har en anden betydning her end som det bruges idag. Det betyder en leder, anfører. Folket får en overautoritet, og han er en god og gudfrygtig mand, så han kan frit myrde løs på afgudsdyrkerne. Sandelig! Jødedommeren bliver ikke bebrejdet noget. Han handler tvært imod med Herrens velsignelse og i Herrens navn. For hans skyld beskytter Herren også det troløse og vægelsindede folk, så længe dommeren lever. Når han dør og folket atter svigter, går det galt igen. Således fortsætter det i en stadig pendulfart.

Udover at dommeren ikke bebrejdes noget, snarere opildnes til snigmord og meget andet godt af sin nidkære gud, kan der også af ud beretningen hentes en anden betydning af det med at ikke ville beskyldes for noget. Folkets troløshed er jo på sin vis ansvarsforflygtigelse og manglende erkendelse af skyld. Folket vil ikke gøre, som folket bør. De klager deres nød, når det ikke går godt, men påtager sig ikke ansvaret og skylden for de dårlige tider.

Endvidere kan man tænke i noget-for-noget betydningen. Herren havde jo oprettet en pagt med jøderne, gjort dem til sit udvalgte folk. De skulle tilbede ham, og han ville så til gengæld hjælpe og beskytte dem.

Beretningen om de skiftende frafald og omvendelser kunne meget vel være en nøgle til de gådefulde ord på plankeværket. I disse indledende kapitler er der adskillige passager, man ikke kan andet end studse over, når man betragter dem i lyset af Whitechapel-mordene.

1. 1-8: Efter Joshuas død adspurgte israelitterne Herren og sagde: "Hvem af os skal først drage op til kamp mod kananærerne?" Herren svarede: "Det skal Juda; se, jeg giver landet i hans hånd!" Juda sagde da til sin broder Simeon: "Drag op med mig i min lod og lad os sammen kæmpe mod kananærerne, så skal jeg også drage med dig ind i din lod!" Så gik da Simeon med ham. Juda drog nu op, og Herren gav kananærerne og Perizzitterne i deres hånd, så slog de dem i Bezek, 10 000 mand. Og da de stødte på Adonibezek i Bezek, angreb de ham og slog kakanæerne og perizzitterne. Adonibezek flygtede, men de satte efter ham, og da de havde grebet ham, huggede de tommelfingrene og tommeltæerne af ham. Da sagde Adonibezek: "Halvtredsindstyve konger med afhugne tommefingre og tommeltæer havde jeg stadig til at sanke smuler under mit bord; hvad jeg har gjort gengælder Gud mig!" Derpå førte de ham til Jerusalem, og der døde han. Og judæerne angreb og indtog Jerusalem, huggede indbyggerne ned og stak ild på byen.

Havde Jack the Ripper forlæst sig på Dommerbogen, og brugte han den derefter som en manual til sine blodige meritter? Hvad der sikkert kan fastslås er, at adskillige senere seriemordere har støttet sig til litteratur, musik, kunstværker eller des lige, som de har tolket på en mildt sagt alternativ måde. Charles Mansons udlægning af Beatles' "White Album" er et kendt eksempel. 

Jeg skal for en ordens skyld påpege, at det her sagte ikke er udtryk for min personlige opfattelse af Dommerbogen, men nogle bud på hvordan det er muligt at opfatte den. "Som Fanden læser Bibelen" lyder en kendt talemåde. Alt kan fordrejes og forvrænges. I forbindelse med den mulighed at "juwes" kunne være et ordspil på jews og judge, har jeg forsøgt at afprøve, om det på nogen måde er muligt at (mis-)tolke Dommerbogen på en sådan måde, at den bliver anvendelig som ripper-manual. Derimod har jeg ikke haft til hensigt at indlede en teologisk diskussion.

Den sande og rette læsning af Dommerbogen kan kort opsummeres med Grundtvigs ord:

Gå da frit enhver til sit

og stole på Guds nåde;

da får vi lyst og lykke til

at gøre gavn, som han det vil

på aller bedste måde.

En helt anden mulighed er den, at der virkelig er tale om en fejlstavning. Det har mange været omkring. Men de har været overbeviste om, at det var den, der skrev på plankeværket, der stavede forkert. Hvad nu hvis politibetjentens afskrift var forkert? Netop hvis han har været en pligtopfyldende og samvittighedsfuld mand og har gjort sig umage for at kopiere skriften så præcist som muligt, kan der være sket fejl. Et kort øjebliks flakkende tanker. Opmærksomheden koncentreret omkring at efterligne skriften.

Engang i min skoletid kom jeg i en stil til at skrive "Det tog lang tog lang tid." Jeg havde gjort mig stor umage for at skrive pænt, min allerflotteste skrift. Dette mener jeg helt klart var årsagen til, at jeg kom til at skrive de samme ord flere gange.

Man forestiller sig den gæve betjent, der står med sin notesbog og omhyggeligt kopierer bogstav for borstav. Han når til ordet "jews" og tænker måske, at det egentlig er noget sjovt noget, at det staves sådan, for det udtales jo ...

"Jeg skal vide at knejse med nakken!

Og ret som hun gik - gjorde hun så.

Klask! på vejen æggene lå."

- H. C. Andersen

Lidt om Jewbaiter

En sporadisk kommentar