Jeg gentager ...

Et nærmere kig på forbindelsen mellem Beatrice og ida.

Eftersom Beatrice er Pauls halvt bevidste, halvt ubevidste idealbillede og at tabet endvidere udgør hans grundsår, kan det ikke undgås, at Beatrice udgør en væsentlig skjult medklang i senere forhold.

Da Ida kan bestemmes som “da det var lige ved at lykkes”-pigen, må hun uværgeligt indtage en vigtig plads i Pauls sind, hvor hun vel mere eller mindre opnår en art naboskab med Beatrice.

Så vidt det lader sig bestemme ud fra kronologien ser det endvidere ud til, at der ret præcist er 25 år mellem Beatrice- og Ida-historierne.  

Det var netop dét, der fik mig til at overveje muligheden for en slags tredje akt efter yderligere 25 år, hvilket affødte to små noveller (og en række fyldige kommentarer hertil). 

For tredje dels vedkommende er det centrale spørgsmål, hvad der i Pauls tilfælde kan regnes for realistiske muligheder.

Kan også findes:   https://www.youtube.com/playlist?list=PL8s5a2Puxl31Ln6bHroqF4x4qQsfXNh8v