Med "Fresh Cream" var power trioen en realitet. Trommer, bas og guitar for fuld lydstyrke og udfarende spillemandsarbejde på grænsen til det ekvilibristiske. Den tidligere Yardbirds og John Mayal guitarist Eric Clapton, bassisten og sangeren Jack Bruce og trommeslageren Ginger Baker, der begge havde en fortid i Graham Bond Organisation. De var lige på det tidspunkt hver især anerkendt som den førende på deres instrument. De var kort sagt cremen.

Selv samme dag som "Fresh Cream" kom så det andet album med The Who, "A Quick One". Strengt taget kunne man godt gå direkte fra den første til den anden, og man ville stadig kunne høre, at det var samme band. Alligevel er de singleudgivelser, som ligger imellem, en vigtig kilde til en nærmere bestemmelse af bevægelsen. Vist var de genkendelige. Men der var også sket noget. På "A Quick One" kan man opregne forandringerne. Men måden og rækkefølgen disse var sket på, behøver man rækken af mellemspil for at få hold på.

Ikke helt den rigtige udgave. Men relativt tæt på. I det mindste sammenlignet med andre, som afviger mere. Dog ikke en nær så god solo.

Det er desværre ret svært at finde de "rigtige" versioner af Hendrix-numre på yuotube.

Læs mere